Første læs udsalgsvarer - molo udsalg

Om lidt begynder Sommer Summarum og Cirkus Summarum

Nu er der ikke længe til juli, hvilket også betyder, at Cirkus Summarum begynder deres forestillinger og ikke mindst, at der er Sommer Summarum hver morgen ude ved Tiøren på Amager Strandpark.

Jeg var derude med F sidste år, og det var en af hans bedste sommeroplevelser. Han glæder sig allerede til vi skal derud igen, og det samme gør lillesøster, som også vil med i år.

Sidste år var vi så heldige, at der var en stor redningshelikopter fra militæret, som skulle bruges til udsendelsen. Den fik vi lov at komme helt tæt på. Så er der jo selvfølgelig det daglige indslag med Monster, som også er ret populær. F kunne dog ikke finde ud af om han ville se ham, eller om han var for farlig. Han blev faktisk lidt bange, og efterfølgende måtte vi skrue væk fra Ramasjang hver gang indslaget med Monster kom. Men i år, glæder han sig til at se Monster og lillesøster, ja ,hun er ikke bange for noget, så hun skal helt sikkert også se Monster.

Det eneste der er lidt ærgerligt er, at der er mange voksne, der stiller sig helt op til scenen med deres børn og spærrer udsigten for alle andre. Dette på trods af værternes gentagne forsøg på at få alle voksne ned bagved børnene.

Her er lidt billeder fra sidste år. Og det var altså bare Sommer Summarum, som er der hver eneste morgen hele juli, og som er helt gratis.

I år har vi også bestilt billetter til Cirkus Summarum. Det glæder vi os helt vildt til. Både os forældre og børnene. Vi skal afsted sammen med vores venner, som har to børn på F og V’s alder. Det bliver helt perfekt!

Sommer Summarum
Sommer Summarum
Sommer Summarum
Sommer Summarum

✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

2 kommentarer

  • Ja det skal I da helt klart prøve så. Og ja, det er virkelig ærgerligt, når voksne har den opførsel. Den attitude kan tænde mig helt af. Desværre er jeg ikke så god til at sige noget til dem, men står bare og ulmer bagved og ærgrer mig på mit barns vegne… Det må jeg virkelig arbejde på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har også bestilt billetter til Cirkus Sumarum for første gang. Sikke en show bare at købe billetterne, det tog mig flere timer fordi deres system gik ned. Nå, men A glæder sig helt vildt meget og vi har hørt så godt om det de sidste par år. Vi er også gået i “træning” og ser genudsendelserne på Ramasjang;)Vi har ikke rigtig nogen sommerplaner, så måske vi også skulle prøve at tage ud til selve Sommer Sumarum?! A plejer også at være meget optaget af det.Og hvor er det typisk med forældre! Til børnestafetten stimlede forældrene også sammen i målområdet og opførte sig åndsvagt og ødelagde det lidt for alle de andre børn der skulle løbe i mål.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første læs udsalgsvarer - molo udsalg