Mine indkøb fra Magasins udsalg

Fokus på: Børnebøger #1

I forlængelse af mit indlæg om børnespil, tænker jeg, at jeg vil vise vores yndlings børnebøger frem i løbet af de kommende dage. Jeg ved godt det ikke er helt efterår endnu, men der går ikke længe, før det kommer snigende. Vi har ikke fået læst så mange bøger her i løbet af sommeren, fordi vi som regel ender nede i gården direkte fra børnehaven, og så står den altså på leg på legepladsen og med de andre børn.

Men jeg var lige inde og sortere lidt i bøgerne og her fandt jeg lige de mest læste frem, som jeg vil vise i løbet af dagene. Jeg vil starte med den mest brugte, som er lidt “Find Holger-agtig”

Den hedder “Søg og find” og lavet af Thierry Laval for forlaget Carlsen, og som I kan se, er det en aflang bog med fold-ud-sider. Man finder en ting, for eksempel raketten, sit barn skal lede efter, og herefter folder man siderne ud, og så skal barnet finde raketten på billedet. Det har børnene virkelig haft stor glæde af. De synes det er så sjovt! Og de lærer både nye ord og tålmodighed i og med, at de skal sidde og søge efter tingen. Efterhånden som bogen er blevet revlet igennem utallige gange, er det nu mere blevet til en konkurrence for dem om, hvem der finder tingen først – dem eller mig.
Der er 5 forskellige sider – Inde i byen – Ude på landet – Ved havet – Oppe i bjergene – Oppe i luften (på billedet)

Bogen fåes hos Saxo til ca. 100 kr.(jeg har linket via pensum.dk’s affiliate, da det er den eneste måde jeg kan finde bogen hos saxo)

Min mor har købt utroligt mange gode bøger, når hun finder dem på udsalg (det er der jeg har det fra, mor), så vi har ret mange sjove og ikke så kendte bøger.

Børnebøger
Børnebøger

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine indkøb fra Magasins udsalg