Hygge, frisør, is og badning i havnebadet

Sommer på Islands Brygge med gode venner

Islands Brygge

Her er lidt billeder fra i dag. Der tikkede en sms ind, da jeg vågnede, om vi ikke ville mødes ved havnebadet på Islands Brygge. Så der blev straks smurt madpakker og pakket tæpper, puder og badetøj, og så var det ellers afsted for at nyde solen. Vi fik en god plads, så vi kunne sidde godt, mens børnene pjaskede rundt i vandet.

Det er børnenes bedste venner vi mødtes med. De har alle fire gået i vuggestue sammen, og på samme stue i børnehaven. F’s bedste ven er desværre startet i frit nu, så det er lidt trist. Vi har selv valgt at udskyde hans skolestart et år. Og det skærer da lidt i hjertet, at hans venner nu er kommet videre, og at han nu ikke har nogen drengevenner tilbage i børnehaven.

Selv er han nu godt tilfreds med de skønne piger, han leger med derovre. Men en gang imellem tror jeg nok, han savner sin bedste ven og veninde, som er startet i den samme frit, og som nu kommer til at lære en masse nye ting.

Jeg håber det ekstra år i børnehaven bliver godt for ham, og at han bliver stimuleret tilstrækkeligt til ikke at blive træt af det. Men så er det jo godt, at vi stadig ses i fritiden. Og tøserne går jo stadig i børnehaven og de står sammen i tykt og tyndt. Jeg har aldrig set V lege så godt med nogen anden. De griner så meget og skændes da også, men de er supergode til at løse konflikter uden vores indblanding, så det er dejligt afslappende, når de er sammen.

Vi sluttede eftermiddagen af med en is fra Bryggen 11. Det er min favorit ismager, men jeg var dog noget skuffet over de minimale kugler, vi fik idag. Det  område må de altså lige oppe sig på. Jeg har aldrig fået så lille en is derfra før.

Alt i alt har det været den bedste weekend vi længe har haft. Og nu skal jeg tilbage på arbejde i den kommende uge. Jeg har jo været hjemme længe pga. min operation, men jeg glæder mig til at komme i gang igen, og jeg tror endelig det begynder at gå fremad med min hofte. Så jeg er super optimistisk. Og så er der kun en måned, til jeg starter på introuge på studiet. Hold op hvor jeg glæder mig!

Islands brygge
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hygge, frisør, is og badning i havnebadet