Lidt om CIFF Kids og billeder fra forskellige shows

Fokus på: Børnebøger #4

Her er to bøger, som også er blevet læst mange gange. Peter Pedalbogen er sat sammen med tape flere steder for at holde den samlet. Så slidt er den.
Vi gav Peter Pedalbogen til F i storebror gave, da lille V blev født. Vi sagde til ham, at det var hende der have den med til ham, da hun kom til verden hehe. 
Den er rigtig god, fordi der er så mange forskellige historier, og de har alle en god længde til for eksempel godnathistorie. Hver gang vi finder den frem, elsker børnene at sidde og vælge, hvilken historie, det skal være i dag. Peter Pedal er jo den her søde lille abe, der altid mener sine handlinger godt, men alligevel får rodet sig ud i diverse ulykker, og det kan de fleste børn vel nikke genkendende til. Og så handler historierne jo også om det fine venskab Peter Pedal har med Manden med den gule hat. Alt i alt nogle skønne historier, som børnene elsker. Og så er det jo en klassiker 🙂
Bogen hedder “De bedste historier om Peter Pedal” og er skrevet af Margret Rey. Den kan købes her.
Så er der Pippibogen. Vi kender jo alle historien om Pippi Langstrømpe. V har været besat af Pippi og sørøvere det sidste års tid. Det bunder i den film, hvor Pippi skal ud at lede efter sin far, som er taget til fange af sørøvere. Hendes yndlingssang hedder Sørøver Fabbe (fra samme film), og hun synger den med glæde med mandig ryst og store armbevægelser, når vi går tur. Og det foretrukne udklædningstøj er også hhv. Pippi og sørøver. 
Nå men tilbage til bogen. Den er super sjov, og det vigtigste af alt: der er ingen regler i Pippis verden og ingen der bestemmer over hende. Hun kan klare hele verden, og findes der noget sejere barn end hende? Nej, ikke i følge mine børn. Derfor synes de bogen er god. Den er lidt for lang til godnathistorie, men den kan jo deles op i to.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om CIFF Kids og billeder fra forskellige shows