Outfit - luksus vs. budget

Kærlighed


Jeg fangede lidt billeder af dejlige V i søndags. Det er skønt når hun i en kort stund vil være med til at stå lidt stille uden at lave de vildeste grimasser. Dem laver hun mange af. Bare se fraklippene til sidst i indlægget.

Hende og jeg har haft det svært. Da hun blev omkring et år fik hun en meget klar præference for sin far, og jeg kunne stort set ikke bruges til noget. Hvis hun var ked af det, og jeg ville trøste, så skreg hun af mig. Hun ville hellere ligge alene og græde end lade mig trøste. Sådan var det i mange situationer, og det var virkelig svært at ens egen datter havde det sådan, og ofte ret pinligt ude i offentligheden. Men indenfor det sidste år har vi bare fået det bedre og bedre, og hun har nu igen lyst til at blive trøstet af mig, puttet af mig og sidde ved siden af mig, når vi spiser. Og det gør mig glad helt ind til benet.

Og så til fraklippene 🙂

   

12 kommentarer

  • Kære Signe, du er bare altid så dejlig ærlig og åben. Det er så dejligt at læse med her! Stort tak og kram til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke fine billeder. Og hvor dejligt for dig og for jer alle, at der er kærlighed hele vejen rundt igen. For det gør ondt at blive fravalgt. Også selvom det er en fase og en proces og alt det dér. … og mon ikke vi får en masse ‘glæde’ af teenagepigerne, når de engang når dertil.Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke nogle dejlige billeder – også fraklippene :)Jeg tror faktisk at det er meget normalt det du skriver (det er bare ikke alle der har lyst til at sige/indrømme det – af præcis samme årsag) Vi har haft / har det lidt med Karla, som er ekstremt mor-glad (vi kalder det ikke mor-syg, da det jo ikke er en sygdom…) og nogle gange dur far bare ikke – er er tilgengæld intet i vejen når jeg ikke er der… Med Bonus var det lige modsat har jeg fået at vide; hun kunne sparke og slå ud efter sin mor. Har fået at vide at ‘det går over’ – men det er selvfølgelig en ringe trøst…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja det er sikkert meget normalt. Men alligevel ikke sjovt 😉 Jeg er også bare glad for at det er overstået og forhåbentlig fortsætter det – i hvert fald indtil hun bliver teenager haha 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Hej Signe, Smukke pige!! Jeg kan også kende det du skriver. Det gør så ONDT at føle sig fravalgt på den måde. Far var bare den bedste i hvad der føles som EVIGHEDER. Det var hårdt at blive råbt af, når det var min tur til at læse godnat historie, børste tænder, hente i børnehave… alt! Heldigvis var det også bare en fase her og lige nu er mor den bedste i verden 😉 Kh en tidligere taburetbeboer – Maria 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dejligt at høre fra dig Maria 🙂 Ja, det du beskriver lyder præcis som her. Det ER hårdt. Men godt at det også er overstået hos jer nu.Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for jeres kommentarer, søde piger 🙂 Ja det var mere hårdt end jeg dengang gav udtryk for. Jeg jokede ofte lidt med det, når vi var sammen med andre. Men egentlig gjorde det rigtig ondt indeni. Og Lisbeth, det lyder heller ikke rart, det du fortæller. Men nu ved vi da, hvor meget vi skal sætte pris på de smås kærlighed til os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh nej Signe! Det er jeg ked af at høre 🙁 Mine piger er lige meget glade for K og jeg, men når Palma er træt og ked, så er det altså mest Mor som dur <3Godt at kærligheden er stor igen. Og smukke billeder af din fine V!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Præcist det samme har jeg været igennem hos Trutten. Ofte måtte jeg slet ikke sidde i sofaen, når han sad der med sin far – det er altså hårdt at blive afvist på den måde af sit eget barn – og det krævede rigtig meget af mig at huske på, at han blot var et lille barn, og at jeg ikke måtte blive vred over det.Da Fidusen var 5 uger gammel, blev hun indlagt på hospitalet nogle dage, hvor jeg var med – og da vendte det hele pludseligt.Jeg tror simpelthen, han reagerede på, at jeg normalt altid var til rådighed, mens hans far arbejdede en del og derfor ikke så ofte var hjemme – og så oplevede han for første gang, at jeg ikke var der hos ham hver dag.Siden da har Trutten fordelt sol og vind lige – og jeg nyder ekstra meget hans kram og kys <3Så jeg kan sagtens forstå dig – og især forstå hvor glad det gør dig nu, at tingene har ændret sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg bliver helt trist over det du skriver, altså på dine vegne… Men godt at Mor dur lidt igen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit - luksus vs. budget