Udsalg på Ferm Living, Kähler, Seventy Tree og mange flere

Forskning om fertilitet

Fertilitet

fertilitetJeg blev for nylig kontaktet af Cathrine Wildenschild Nielsen, som er ph.d.-studerende på Aarhus Universitetshospital og arbejder med et forskningsprojekt om livsstil og evnen til at få børn. Formålet med hendes projekt er at undersøge, om livsstilsfaktorer som kost, alkohol, rygning og medicinforbrug påvirker chancen for at blive gravid

Hun skrev til mig, fordi de søger deltagere til projektet om fertilitet, og hun ville høre, om jeg ville hjælpe med at udbrede kendskabet til undersøgelsen ved at omtale det her på bloggen. Selvfølgelig vil jeg det. Jeg har de sidste tre år arbejde med gravide, og har mødt mange par, der har kæmpet for at opnå en graviditet.

Så her er lidt mere info om fertlitetsprojektet og hvad Cathrine søger efter:

Vi søger deltagere, som vil udfylde nogle spørgeskemaer på nettet. Undersøgelsen er målrettet par, som forsøger at opnå graviditet. Flere end 6000 kvinder har allerede deltaget i undersøgelsen, som startede i 2007. I 2012 blev den udvidet til også at omfatte mænd, da man heller ikke ved ret meget om, hvilke livsstilsfaktorer der eventuelt påvirker deres fertilitet.  

Resultater fra projektet har allerede vist, at hård motion i mere end fem timer om ugen reducerer kvinders chance for at blive gravid. Resultater viser også, at kvinder, som har taget mere end 15 kilo på i vægt siden de var 17 år (uanset deres daværende BMI), har sværere ved at blive gravide end kvinder, der har cirka samme vægt, som da de var 17 år. Desuden har vi vist, at næsten 40% af de kvinder, som forsøger at blive gravide, ikke følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at tage et dagligt tilskud af 400 ?g folinsyre.

Specielt for kvinder i Aalborg-området:

En del af vores undersøgelse er målrettet kvinder bosat i Aalborg-området. Blandt disse kvinder ønsker vi også at undersøge om hormonforstyrrende stoffer, som bl.a. findes i mad, computere, møbler, plastik og kosmetik, påvirker evnen til at blive gravid. Deltagelse i denne del af studiet omfatter, at man møder på Aalborg Sygehus én gang før graviditet og to gange i løbet af eventuel graviditet for at få taget en blodprøve og en urinprøve, som bliver analyseret for indholdet af hormonforstyrrende stoffer.

Du kan læse mere på vores hjemmeside www.snartforaeldre.dk/2 og www.snartforaeldre.dk/Miljo

 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udsalg på Ferm Living, Kähler, Seventy Tree og mange flere