Nyt til børneværelset og lidt om et godt formål

Nogle gange behøver der ikke være en særlig anledning til gaver, vel? Som jeg skrev på bloggens facebookside i sidste uge, ledte jeg efter lidt nyt til børnenes værelser. Der var en sød læser, der tippede mig om en rabatkode, og så var jeg ellers hurtig til at få bestilt lidt.
Jeg købte bl.a. lidt forskelligt hos Cahetu, og der kunne jeg vælge at få det pakket gratis ind. Så jeg kunne her til aften overraske børnene med gaver til værelset. En af dagene må jeg lige vise, hvad der gemte sig i pakkerne.
I morgen skal jeg hente næste pakke, som består af en masse opbevaringsposer til legetøj. Lige nu har vi nogle plastikspande stående, som skal skiftes ud. Men før jeg læsser legetøjet direkte over, skal der sorteres i det. Det legetøj der bliver tilbage, kommer så op i de fine poser fra Housedoctor. Resten vil jeg donere til julehjælp, hvis der er noget som kan bruges. Kender I julehjælp i øvrigt? Formålet er at hjælpe familier, der har det økonomisk svært med at give deres børn julegaver. Klik ind på linket, hvis I vil læse mere.
Indeholder affiliatelinks.
Venter selv på 3. afhenter af de ting vi har doneret til Julehjælpen. Super koncept på alle måder (: