Vi tester Angulus leo sutsko

Om en lidt kaotisk hverdag

Jeg er ikke så meget til stede på bloggen for tiden. Lige nu kan det være rigtig svært at få enderne til at mødes. Med et studie der er godt proppet med opgaver, der SKAL laves i grupper, hvilket medfører en masse aften- og weekendmøder og arbejde to dage om ugen ved siden af, så er det ikke meget tid, der er til overs til familien.

Jeg elsker at have fået muligheden for at studere igen, men jeg må indrømme, at jeg havde regnet med, at det ville give mig lidt mere fleksibilitet. De fleste af ugens dage er jeg på uni fra kl. 8 om morgenen og tager derfra videre i gruppearbejde om aftenen. Eller også er jeg på arbejde. Men heldigvis er det jo kun i perioder, at der er så meget tryk på, så mere skal jeg heller ikke brokke mig. Men jeg kan mærke, at jeg savner børnene meget, og de synes at jeg er travl (som Folke sagde til mig). Det gør altså lidt ondt i moderhjertet. Samtidig nager den dårlige samvittighed, fordi Thomas tilsidesætter næsten alt socialt liv for at få tingene til at hænge sammen herhjemme. Og ved I hvad? Der har ikke været et eneste lille pip fra ham om det. Han er bare glad på mine vegne.

Så alt i alt er jeg jo super heldig. Jeg har den mest fantastiske familie, følger mine drømme om at læse videre, og det hele er super spændende (der er faktisk sket endnu en ting, som også bliver lidt af en omvæltning, men mere om det en anden dag).

Lige nu savner jeg bare at kunne holde en fridag i ny og næ med ungerne og få fulgt op på, hvad de går og tumler med af tanker. Inden jeg startede med at læse, havde jeg nemlig en ugentlig fridag, og den var guld værd, fordi den gav mulighed for nogle skønne alenedage med børnene.

Så nu må jeg bare hænge i og så ellers glæde mig til d. 16. december, hvor jeg afleverer  tredje og sidste skriftlige opgave i det her semester. Så skal der julehygges en masse med de to små (og Thomas, når han får juleferie selvfølgelig)

Billedet herunder er fra sidste vinter. Det er vildt at tænke på, hvor meget der har ændret sig på lidt under et år. Da arbejdede jeg som skanningssygeplejerske 30 timer om ugen og anede ikke, at jeg mindre end et år senere skulle være studerende igen og have en blog, som har bragt så mange fine oplevelser og bekendtskaber med sig. Ja det var lige et par skriblerier herfra.

539416_10151336636604217_46692688_n

   

12 kommentarer

  • Maiken

    Jeg synes altså det er ret sejt at du har kastet dig ud i det. Eller jer, for det er jo sådan set hele familien, og det er jo også en forskel fra første gang du læste.

    Lige nu er der for mit vedkommende også andre ting som fylder enormt meget, så bloggen bliver forsømt noget. Men sådan må det bare være. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en periode, og du får jo nogle skønne, lange ferier fra studiet. Det er så sejt at I har kastet jer ud i det – og både F og V er så store, at du kan forklare dem, hvorfor du lige nu er mere væk. Glæder mig til at læse mere om det, der også bliver en omvæltning – lige nu har jeg et par gæt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja, jeg glæder mig også til den lange sommerferie. Det bliver helt fantastisk 🙂 Jeg tror egentlig også at det er hårdest for mig selv, og at børnene har vænnet sig til det. Og jeg kan lige fortælle at omvæltningen altså IKKE er en baby haha. Det var der nemlig en der skrev og spurgte mig om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • HAHA – det var faktisk også et af mine gæt! Men jeg har et par andre bud også – glæder mig til at høre, om jeg har gættet rigtigt, når du er klar til at fortælle 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha bliver helt forpustet, men vigtigt at der er opbakning hjemmefra! Det var it universitetet du læste på ik? Hvad synes du om det. Jeg selv er sygeplejerske og er bare nysgerrig på at høre om de mange muligheder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja jeg er bogstaveligt talt også helt forpustet nogle dage 😉 Og ja, det er IT Universitet. Jeg synes det er virkelig spændende, og du kan jo komme direkte ind med din professionsbachelor. Der er flere sygeplejersker, der læser både på min linie “Digital design og kommunikation” og også på den anden linie “Digital innovation & Management”, så det kan lade sig gøre. Derudover kommer folk fra mange forskellige studieretninger f.eks. folkeskolelærere, arkitekter, journalister og folk fra KEA, RUC, CBS og KUA.

      Min linie er på første semester meget kreativ/tænke ud af boksen-agtig, og det skulle jeg lige vænne mig til. Lige nu handler det meget om konceptudvikling, og så kan du så specialisere dig fra næste semester, hvor du kan fortsætte med interaktionsdesign, som er det kreative, eller om du vil mere over i grøn teknologi eller noget der er mere business. Jeg kan kun anbefale det, men det er en uddannelse, hvor du skal opholde dig rigtig meget på uni i forhold til andre uddannelser. Selvom det er lidt hårdt/travlt til tider, så lærer du til gengæld virkelig meget i forhold til de uddannelser, som er mere selvstudie. Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Det lyder også rigtig spændende. Og sikke da et spring fra din første uddannelse! Hvilken type arbejde drømmer du om det vil lede dig hen med din kombination af sygeplejeske og Digitalt design og kommunikation?

      Jeg spørger af nysgerrighed, for jeg har selv været ret ensporet uddannelsesmæssigt og synes det er interessant at høre om andres veje ud i arbejds- og studielivet. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak, hvor er du sød. Ja det er noget anderledes at læse, når man har børn.
      Jeg havde fra starten en plan om, at jeg skulle arbejde med digitalisering af sundhedsvæsnet. Men jeg må ærligt indrømme, at der åbner sig så mange døre med spændende muligheder lige nu. Så jeg er ikke sikker på, hvad det ender ud med. Der er mange muligheder alt lige fra PR, medier, Kommunikation i staten/det private, digitalt design og udvikling af løsninger til digitale løsninger i alle dele af samfundet. Så jeg er meget åben overfor de muligheder der dukker op 🙂
      Hvad har du læst (hvis jeg må spørge?)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak for dit svar! Det lyder altså spændende og kan da godt mærke at jeg bliver lidt hooked 🙂 Men ikke nu, men måske om et par år eller fem! Har hele tiden været igang, og nu skal jeg bare tilbage og nyde ikke at tænke på, hvad jeg så skal. Om jeg kan lade være, er jeg ikke så sikker på….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Jeg kan godt genkende det du skriver. Jeg har også skiftet rundt og været i gang med mange ting. Havde egentlig besluttet at jeg skulle lade være med at starte på noget nyt. Men jeg tror netop det er fordi jeg aldrig var helt tilpas i mit job som spl. Jeg kan mærke at det her er en rigtig god beslutning for mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pia j

    godt gået af jer alle sammen, og børnene ved det kun er en overgang

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi tester Angulus leo sutsko