✪ en del af Netflix Stream Team ✪

Nøddesteg. En god vegetarisk opskrift

Jeg har været vegetar siden jeg var helt lille, og har i mange år kun fået kartofler og rødkål at spise juleaften. Den tradition er der heldigvis blevet lavet om på, og de sidste par år har jeg fået nøddesteg til min julemiddag.

Vi holder jul hos os for tredje år i træk, og Thomas laver and og confit de carnard med sauce, mens jeg får min nøddesteg som i øvrigt er så god, at jeg aldrig får lov at have den for mig selv. Thomas laver den lækreste brune sauce til mig, og jeg er blevet ret glad for at spise julemiddag efterhånden, hvor det før kun handlede om at få overstået maden, så jeg kunne spise ris a la mande haha!

Anyways, så vil jeg lige dele opskriften med jer. Det kunne jo være, at I fik en vegetar til middag en dag, og så er den her steg altså ganske god.

Opskrift på vegetarisk nøddesteg

INGREDIENSER:

  • 80 g løse ris
  • 1/2 kg grofthakkede championer
  • 3 mellemstore løg
  • 1 fed hakket hvidløg
  • 50 g hakkede hasselnødder
  • 50 g smør
  • 2 æg
  • 1/4 piskefløde
  • 2 tsk salt
  • Timian
  • Peber

 

FREMGANGSMÅDE.

  • Kog risene (kan sagtens gøres dagen for juleaften)
  • Brun championer, løg og hasselnødder i smør
  • Rør farsen sammen med  ris, æg, fløde og krydderier.
  • Hæld farsen i en smurt pateform (ca. 1/2  liter) og bag den uden låg midt i ovnen i 1 time ved 175°.

Hvis I er interesserede i andre vegetariske opskrifter, kan jeg anbefale denne blog.

   

8 kommentarer

  • Hej Signe! Mange tak for at dele din opskrift på nøddesteg. Hvor mange personer er opskriften til?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • copenhagenkiddo

      Hej Katja

      Dejligt en kan bruges. Se det er lidt pinligt, at jeg ikke ved det. For som regel er jeg den eneste vegetar, så jeg behøver ikke at dele den. Men den fylder en rugbrødsform, og der er altså til mange skiver. Så det afhænger nok af hvor meget andet tilbehør, der er. Men umiddelbart er mit skud, at der er til otte personer.

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vanessa

    Tak for opskriften! Jeg er også vegetar, men plejer at spise svensk vegetar julemad, grønkålstærte, janssons frestelse (kartoffelgratin) uden ansjoser, rosenkål og andet.

    Min svigerfamilie er dansk og ingen spiser vegetar, men jeg vil prøve at lave din nøddesteg til dem 🙂

    God jul!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Godt du kunne bruge det 🙂 Jeg håber du får en dejlig jul

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pia

    du har haft det hårdt i mange år til jul kan jeg høre, så glæder mig til at smage nøddestegen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Haha ja, ÅÅÅÅH så hårdt, fordi min mor ikke ville lave vegetarmad 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhm, den vil jeg kaste mig ud i snarest, selvom jeg på ingen måde er vegetar. Det lyder virkelig lækkert med nøddesteg til julemiddagen, Signe. Og hvor er det godt, at du nu kan nyde den, så den ikke blot skal overstås asap.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja den kan du sagtens kaste dig ud i alligevel. Den smager skønt! Rigtig god jul, Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

✪ en del af Netflix Stream Team ✪