Ugen i billeder

Bloggerbrunch med Sebastian Klein

Sebastian KleinI forbindelse med at Bilka og Føtex er indgået et samarbejde med Animal Planet omkring deres loyalitetsprogram, var vi en masse mom-bloggere med familie, som var inviteret til en hyggelig formiddag for at høre lidt mere om det og ikke mindst blive underholdt af Sebastian Klein, børnenes store idol fra Ramasjang. De to dejlige damer på nederste række er fra Bastabum og Lortemor og ved siden af har vi kæreste og Bean fra Østfronten. Ovenfor sidder Trutten og Fidusen og familien fra De Normale.

Kort fortalt går loyalitetsprogrammet ud på, at man hver gang man handler i enten Bilka eller Føtex kan samle dyrekort med savannens dyr til børnene. De kan så klistres ind i en samlebog eller bruges til spil, og byttes med kammeraterne, hvis man får flere af samme kort. Jeg kan huske, hvor sjovt jeg syntes det var med samlekort, da jeg selv var barn. I samlebogen er der små historier til hvert dyr, så børnene samtidig kan lære af det. I kan læse mere om det her og blandt andet spille spil med savannens vilde dyr.

Sebastian tryllebandt alle de skønne unger og var så imødekommende og tålmodig. Det er helt klart en oplevelse børnene kan leve højt på længe, og de glæder sig allerede til at fortælle alle kammeraterne om det.

 photo foto1_zpsada50c68.jpg

Alle børn, som havde lyst, fik taget billeder med Sebastian og fik en autograf. F forstod dog ikke helt det med autografen, men var super glad for billeder og fik også lige en snak med Sebastian om hvordan man giver et gorillahåndtryk 😉 Mine børn plejer at være ret tilbageholdende, men de var rimelig meget fremme i skoene og fjollede i dag, og V lagde sig på gulvet og krammede hans ben. Jeg ved sgu ikke helt, hvad der lige skete der. Men er  trods alt glad for, at de ikke er lige så generte, som jeg selv var som barn. F hyggede sig med både Trutten og Elias, så jeg håber vi ses igen en anden gang, for det var ret hyggeligt, at der endelig var et par jævnaldrende at lege med.

Sebastian Klein

Bagefter gik turen hjem gennem København i ladcykel og som I kan se, var ungerne helt udmattede ovenpå en dejlig formiddag, hvor de hørte en masse om vilde dyr. Spændende <3
Sebastian Klein

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen i billeder