Cuteness overload til pigerne

Besøg af NemFisk til nem aftensmad

Nem aftensmad

nem aftensmadI sidste uge fik vi besøg af to skønne piger fra Glyngøre, som kom og stod for madlavningen hos os sammen med vores børn. Vi skulle nemlig prøvesmage Glyngøres nye produkt, NemFisk. Eller det vil sige, at resten af familien skulle smage det. Jeg er jo vegetar, men pigerne havde tænkt på det hele, og sørgede også for en god salat med vegetardeller og ærtepure til. Jeg kan allerede nu afsløre, at det var et af de mest hyggeligt og personlige “events” jeg har oplevet indtil nu.

nem aftensmadDet er tre forskellige saucer, som skal hjælpe travle familier med at få lavet fiskeretter i hverdagen på en nem og hurtig måde. Vi prøvesmagte citronsaucen, men man kan også få Tomat & Krydderurtesauce og dildsauce.

De nye kostråd siger, at vi skal spise 350 g fisk om ugen, hvilket svarer til, at det skal indgå i aftensmaden ca. to gange om ugen. Vi er en af de familier, som bestemt ikke får fiskeretter særligt ofte. Den ene grund er, at jeg ikke spiser det. Den anden grund er, at det virker lidt besværligt -især midt i ulvetimen, men jeg må indrømme, at det var utroligt nemt og hurtigt for pigerne og børnene at lave maden. Fiskene skulle egentlig bare i et fad, og så kunne saucen hældes over. Det stod Folke for, for som han sagde “Den klarer jeg mor, du er jo ikke så glad for at røre ved det“.

Herefter skulle fadet i ovnen i 20 minutter og wupti, så var fiskeretten klar.

 photo CopenhagenKiddo10april2014045_zps6718855f.jpg

Der blev hakket og skåret på livet løs…

nem aftensmad

Vega var også med i køkkenet, men jeg tror hun spiste mere end hun hjalp 😉 Måske fik hun skåret nogle grøntsager ud. Men ét er sikkert: Begge børn hyggede sig gevaldigt, og der blev grinet virkelig meget i køkkenet. Det passer meget godt på Glyngøres undersøgelse af over 1000 børnefamilier, hvor de adspurgte mødre mener, at en eftermiddagssnack kan afhjælpe de værste konflikter i ulvetimerne, mens fædrene mener at børnene skal med i køkkenet. Her var de begge med i køkkenet og spise snacks undervejs, og lad mig bare sige, at vi ikke mærkede det mindste til det der minder om ulvetime 😉

 photo CopenhagenKiddo10april2014053_zpsb0eaa08f.jpg

Imens pigerne og børnene gik i gang i køkkenet, fik Thomas og jeg en snak med en diætist inde i stuen. Vi fik talt om flere emner, og især om kræsne børn, og det evige issue om at få sine børn til at spise grøntsager. Vi var også inde på, at T og jeg elskede at lave spændende og eksperimenterende mad, før vi fik børn, men at vi nu sjældent orker det, fordi børnene ikke vil spise det, og fordi vi alligevel rejser os fra bordet, inden der er gået 20 minutter. Vi savner lidt en anden tilgang til madlavningen.

Vi fandt da også ud af, at vi ikke er totalt lousy forældre, men at vi var godt på vej. Nogle af hendes tips var:

  • Stil forskellige skåle med mad frem, og lad selv børnene vælge
  • Lad være med at presse dem til at spise noget de ikke har lyst til
  • Husk at lave lækre retter som I gjorde før I fik børn. Lav evt. et par ting ved siden af, som I ved børnene kan lide. Og lad dem så smage på det, de har lyst til.
  • Lav gerne mad til flere dage ad gangen, og spar derved tid dagen efter. På den måde undgår man nemmere usund fastfood i en travl hverdag.
  • Det er okay, at børnene en gang imellem får tilbudt en rugbrødsmad i stedet for jeres ret. Der skal også være plads til at prøve de mere eksotiske retter en gang imellem

 

Vi talte om, at Folke lige for tiden ikke har lyst til morgenmaden. Han gider ikke havregryn lige meget hvad vi tilbyder ham at få på (dog ikke sukker). Hun satte vores tankegang lidt i perspektiv, for hvorfor forventer vi, at han skal spise havregryn hver morgen, men når det kommer til aftensmaden, så forventer vi at han skal variere sin mad. I stedet skal vi imødekomme hans ønsker om variation og prøve at købe lidt forskelligt, som han kunne tænke sig at smage. Vi skal altid gribe muligheden, når han ytrer, at han vil prøve noget nyt.

 photo 96b29204-8f54-480c-a09f-d21c2ce0812b_zps96826b30.jpg

Jeg kunne ikke dy mig for, at iklæde mig kokkehat og forklæde.

nem aftensmad

Her har vi så retten. Laks i citronsauce. Både Thomas og børnene syntes, at det var rigtig lækkert og spiste flere portioner. Folke spise tilmed flere gange ærtepure, hvilket han tidligere har nægtet. Men det bekræfter kun vores egen erfaring med, at han spiser mere, når han er med i køkkenet på sine (føromtalte) maddage. Hvilket også var noget vi talte meget med diætisten om. Begge børnene har maddag nu, og det er virkelig en stor succes. De får altid lov at præsentere maden, før vi sætter os til bords og elsker at fortælle og ikke mindst se vores reaktioner, når vi smager på det.

nem aftensmad

Der var også en lækker cremet og spicy broccolisalat og squashdeller til mig. Diætisten gav os flere gode råd, men endnu en gang har jeg lavet et meget langt indlæg. Så stil endelig spørgsmål i kommentarfeltet, hvis der er noget I vil vide, eller som jeg skal uddybe. Jeg elsker kommentarer, og ville ønske der var lidt flere af dem 😉


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

10 kommentarer

  • Hvor ser det hyggeligt ud!
    Vi spiser masser af fisk herhjemme – primært i form af fiskefrikadeller, makrel og tun på rugbrød og fiskefileter – så altså de børnevenlige versioner 😉

    Men havde hun nogle konkrete tips til morgenmad udover havregryn? Vores børn er nemlig også kørt lidt død i det, så lige nu får de halvgrove boller med ost – men ellers ved jeg ikke lige, hvad man ellers kan byde på, hvis man vil holde sig fra cornflakes mm.

    Mht det med at lave kedeligt mad, så er vi desværre også røget i den fælde – når vi skal have noget andet end hakket farsmad, så spiser vi det oftest, når børnene er lagt i seng – og det strider egentlig mod alt det, jeg gerne vil undgå, fordi jeg netop gerne vil byde børnene en masse forskellige retter, så de forhåbentlig med tiden kommer til at kunne lide det.
    Vi må stramme lidt op herhjemme! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      De børnevenlige versioner er jo også super gode, og vi skal være bedre til at huske dem herhjemme. Til morgenmad snakkede vi om youghurt naturel/A38 fx med müsli. Generelt så er tommelfingerreglen for morgenmadsprodukter, at man skal kigge på at der skal være mindst otte gram kostfibre pr. 100 gram og max 13. gram sukkerarter. Så det er et godt prej om man kan købe de forskellige morgenmadspridukter. HUn sagde, at der var nogle af de forskellige flakes, som gik herind under. Derudover mente hun at havre- og rugfras og var ok. Men altid vend pakken og tjek de to parametre. Derudover sagde hun at man altid listede indholdsfortegnelsen op efter den ingrediens der er mest af. Så hvis man køber brød er det godt, hvis den første ingrediens på listen fx er rugmel osv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Ud over at børnene selv vælger og at man tilbyder noget man ved de kan lide sammen med det andet – fik i så nogle tips til hvordan man får mere grønt i børnene?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Blandt andet at blende grøntsagerne i grøntsagssauce for eksempel. Men det er jo en ret klassisk løsning. Det er sådan jeg nemmest får nogle lidt anderledes grøntsager i dem. Der kan skjules meget i en tomatsauce og godt med parmesan på 😉

      Og ellers stille forskellige grøntsager frem i ulvetimen. Meget gerne med noget dip, så de bliver lidt sjovere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder utroligt hyggeligt!
    Vi spiser også alt for lidt fisk – begge os voksne er vokset op med kræsne forældre og har derfor aldrig fået det – og ved heller ikke helt hvordan vi skal gribe det an at lave…
    Tror børnene ville syntes det var hyggeligt at lave noget de ikke har prøvet før – de elsker også deres maddage.
    Dine børn ser vel nok opslugte ud. Kan de godt lide fisk normalt? Og hvilke fiskeretter laver i nogle gange?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      For at være helt ærligt så får vi ellers så godt som aldrig fisk, lidt af de samme årsager som jer. Men Thomas køber nogle gange de der frosne laksefiletter og steger på panden. Men den her måde var helt klart det nemmeste jeg indtil nu har set 🙂 I børnehaven kan de også godt lide fiskefrikadeller og torsk ved jeg. Herhjeme plejer de at være meget mere kræsne, og nægter at smage på mange ting. Men efter deres tur i køkkenet med pigerne, var især Folke klar på at smage næsten det hele. Han var sindssygt stolt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pia

    uhm, hvor ser det godt ud, og jeg kan se at ungerne hygger sig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg gad godt opskriften på den broccolisalat :-O Ser så dejligt ud. Også fisken.. Er ret misundelig på det event, men det er nok lige tidligt nok at tage Alma med i køkkenet (6måneder) 😉

    Men gode råd om mad til børn, det vil jeg prøve at huske på!

    http://mamanam.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja det er nok lidt tidligt, men inden længe, kan du begynde med de små ting i køkkenet 😉

      Du får lige en copy/paste af opskriften, som jeg fik af pigerne, her 🙂

      Cremet & spicy broccoli salat
      
1 broccoli
      
1 squash
      
3 små gulerødder

      1/2 rødløg
      
1 æble



      Dressing:
1 moden avokado
      
3 medjool dadler
      
2 tsk rød karry pasta
      
1/2 dl æblecidereddike

      Havsalt og frisk kværnet peber

      

Del broccolien i mindre buketter, og damp den i en gryde med en lille smule vand, i 2-3 min.
Lad broccolien køle ned.

      Lav dressingen ved at blende alle ingredienserne til en cremet konsistens.

      Skær løg og æble i mindre tern. Riv eller skær gulerødder og squash julienne, evt. på et mandolinjern.

      Vend nu grøntsagerne sammen med dressingen og lad salaten trække lidt inden den serveres, så bliver den nemlig bedst.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cuteness overload til pigerne