Picnickurv med sandwich

En af de dage – skadestuebesøg

 photo madmanifesten_zpsdde298ca.jpgEfter F for 1,5 uge siden var inolveret i et uheld i børnehaven har han haltet hver dag. Men skadestuen mente, han kunne nøjes med støttebind, så det har vi selvfølgelig givet ham. I går blev jeg så ringet op fra børnehaven om, at nu var det blevet rigtig slemt, og vi måtte nok afsted til skadestuen igen. Jeg sad midt i fremlæggelse på studiet og måtte liste mig ind og tage mine ting. Lige dagen det ikke måtte ske, men det kender alle forældre vel.

Og forberedt på, at jeg også skulle kastes et par gange frem og tilbage mellem egen læge og 1813, uden at have spist frokost (velvidende at der nok gik flere timer før jeg fik stillet sulten), var jeg en anelse sprød.

Vi fik heldigvis lov til at tage direkte på skadestuen, hvor vi efter et par timer kom ind til en sygeplejerske, der så konstaterer at han går fint (han haltede dog hele vejen ind til undersøgelsesrummet), hvorefter hun bare forklarer mig samme svar fra sidste uges undersøgelse, og at røntgenlægerne har kigget på billederne og der ikke rigtig kan gøres andet. Efter lidt brok og fire timers ventetid, fik vi nu en skinne med hjem.

Vi tog direkte på Madmanifesten og hyggede med deres ekstremt lækre hjemmebagte økoboller med endnu lækrere hjemmelavet nutella. Nøj, det var godt!

Desværre aflaster skinnen ikke meget og han har haft rigtig ondt i dag, og dybt ulykkelig over at skulle haltende til afsluttende gallafest i børnehaven 🙁 Nu skal vi vente i 14 dage og se om han stadig halter. Jeg tænker bare, at han kan nå at belaste den fod ret meget i 14 dage. Han har en lille stykke knogle på skinnebenet, som har løsrevet sig. Det skal helst aflastes. Men hvordan siger man det til en dreng på 6 år? Om morgenen er det ikke så slemt, og så glemmer han det. Det medfølger så at han næsten ikke kan gå om eftermiddagen.

Er der nogle af jeres børn som har prøvet lignende? Jeg undrer mig over at man ikke lægger gips omkring, da det er den eneste måde, man kan skåne den fod. Men måske er jeg helt forkert på den?


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

12 kommentarer

  • Øv, altså. Jeg ville også tro, det var mest hensigtsmæssigt at give ham noget solidt støtte omkring benet. Specielt når han ikke er ældre. God bedring med ham! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan desværre ikke hjælpe. Ville blot sige god bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvilken fraktur f har så kan ikke udtale mig om han har fået den rigtige behandling.

    Men en gips vil sandsynligvis immobilisere for meget og det er heller ikke godt. Desuden må man heller ikke gå på en gips så han ville være endnu mere handicappet med gips på. Man kan selvfølgelig give en støvle på men igen det er meget immobilisering for en sikkert ret ubetydelig fraktur.

    Håber han får det bedre snart.

    Hilsen Skadestue nursen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Uh hvor er det godt du skriver. Det er rart at høre fra andre der ved noget om det 🙂 Så kan jeg da være lidt mere rolig. Det der er så svært er, at selvom han har ondt så kan han ikke holde sig fra klatrevægge mm, og det gør så at han har noget så ondt i foden, når jeg henter ham. Og hvis han skal skåne den, så er det vel heller ikke godt, eller hvad? Det er måske ok?

      Der stod kun at han havde en avulsion på skinnebenet/tibia (og så er det helt nede ved foden), så andet kan jeg ikke sige.

      Stort kram til dig fordi du tog dig tid til at svare.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      PS. Kan godt lide din mailadresse hahaha 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ha ha ha ja den er altid genstand for meget sjov. Lavede den for mange år siden og skulle lige hurtig finde på et bruger navn og så blev det missltat og har aldrig taget mig sammen til at lave en ny og med et lidt mere “voksent” brugernavn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja det er jo altid problemet med børn, når ordinationen er aflastningen. Selv voksne har sgu svært ved at forstå det. Ser tit folk i skadestuen som er overbevidst om at deres forstuvede ankel er brækket, men når man så spørg ind til hvordan de har behandlet den, så har det overhovedet ikke overholdt aflastnings ordinationen :-). Og ja så bliver det bare ikke bedre.

      En avulsion er en forholdsvis ubetydelig fraktur især hvis diastasen er forholdsvis lille. Altså afstanden mellem fragmenten og den knogle fragmentet skulle sidde på. Den bliver tit overset og heler fint uden behandling. Også selvom F ikke er så god til at aflaste, så bliver helingstiden nok bare forlænget lidt.

      Husker du at give ham smertestillende? Jeg ved godt du selv er spl men forholdsvis mange mennesker også læger glemmer tit at give deres børn smertestillende når de har ondt.

      Igen god bedring med ham. Nu vil jeg smutte til Vietnam muaha ha ha ha

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja men selv om jeg har været sygeplejerske har jeg ikke arbejdet med syge patienter længe, så kom endelig bare med gode råd 🙂 Jeg har faktisk ikke givet ham smertestillende. Det bruger vi ikke så meget, men måske skulle jeg prøve.
      Og hvaaaad! Hvor er du heldig at du skal afsted <3 God tur

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pas. Ingen anelse. Men øv, hvor lyder det træls! God bedring til F

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Picnickurv med sandwich