Ganni udsalg - ny kjole i skabet

Et lærerigt frokostmøde om hudpleje med Decubal

Forleden var jeg inviteret til mor-blogger frokostmøde for at høre om hudpleje til især børn, men også hudpleje generelt. Det var arrangeret af Decubal, som er et hudplejemærke jeg kender helt tilbage fra min barndom, hvor jeg var plaget utroligt meget af børneeksem. Decubal var en af de cremer, som virkelig hjalp, men dengang var der så vidt jeg husker ikke så mange forskellige produkter i serien. Men i løbet af årene er der kommet rigtig mange forskellige produkter til, som hver især har sin funktion og designet af emballagen er også blevet lidt mere lækkert at se på siden dengang jeg stiftede bekendtskab med mærket. Derfor var jeg ret nysgerrig for at deltage i mødet og høre noget mere om alle de forskellige produkter. Decubal er i øvrigt 100% dansk produceret, og bliver kun solgt på apotekerne, for at sikre en optimal vejledning i produkterne.

hudplejeDe smukke piger på billedet Lynn og Emilie med deres charmerende små drenge var også med. Jeg har fulgt begges blogs, men vidste ikke at Lynn faktisk har to af slagsen. Både en modeblog (som jeg kendte i forvejen), og så har hun også en blog, som er mere babyrelateret.

Pernille fra Decubal vidste tydeligvis, hvad hun talte om, og desuden er alle produkterne produceret i tæt samarbejde med mange af landets hudlæger. Vi fik præsenteret de forskellige produkter og fik gode råd til, hvad de forskellige kunne bruges til. For eksempel er der nogle jeg helt sikkert skal prøve af, nemlig en der hedder Lips & dry spot balm, som minder lidt om eight hour cream/Cicaplast fra La Roche Posay, hvis I kender den? Den kan bruges til læber – både mors men også eksem rundt om børnenes mund og læber pga. sut eller savl. Vega har tendens til at gå og suge sin underlæbe ind i munden, og det gør at hun ofte har eksem der. Så den skal helt sikkert prøves. Den er uden parfume og koster kun 58 kr. på apoteket (Kan også købes her).

Derudover fik vi præsenteret en gel, der hedder anti-itch gel, som er uden fedt, men til gengæld med masser af fugt. Den kan for eksempel bruges som ekstra fugt under ansigtscremen, men også til eksem. Hvis den står fast i køleskabet er den ekstra lindrende. Den skulle være perfekt til personer med acne, som bliver behandlet med Roaccutan, som udtørrer hud og slimhinder helt ekstremt. Jer som har været i behandling ved hvad jeg taler om. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde kendt den creme, dengang jeg var i Roaccutan-behandling. Den er tilmed billig, og kan udover dit eget apotek også findes her.

Vi fik præsenteret mange flere produkter, som have en masse gode egenskaber, og I må endelig spørge, hvis I har nogle hudproblemer både hos jer selv eller jeres børn, som I gerne vil have bugt med. Hvis jeg ikke kan svare, vil jeg hellere end gerne sende spørgsmålet videre. Det kan også være afklarende spørgsmål til de forskellige myter om hudpleje, som eksisterer. Jeg har som sagt selv døjet med hudproblemer hele mit liv, så jeg har sat mig en del ind i emnet. Da jeg var helt nyuddannet sygeplejerske, var det også et ønske at arbejde indenfor hudsygdomme, men jeg fandt så et andet speciale, som jeg faldt for 😉

Men jeg vil lige afslutte med et helt basalt råd omkring produkter til babyer, som mange nybagte mødre ville have gavn af:

KEEP IT SIMPLE! I princippet har man brug for fire ting til sin babys hudpleje:
?    Vand i hanen
?    Zinksalve
?    Sæbe/badeolie u.parfume
?    Fed creme (forebygge tørre pletter, røde numser, kinder, irriteret hud)

hudplejeMens vi hørte om Decubal og fik leget fup eller fakta omkring hudpleje, spiste vi lækker frokost og derefter dessert. Det var en god kombi. Jeg fik så mange gode informationer, som jeg gerne vil dele, men indlægget er allerede så langt nu, at jeg vælger at slutte her. Men skriv endelig.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ganni udsalg - ny kjole i skabet