Børnetøjsudsalg til lave priser

Naturcenter Vestamager og en tur på landet

Naturcenter VestamagerJeg sidder her med ekstremt ømme balder og skriver dagens indlæg… jojo  vi har nemlig været på en laaaand cykeltur. Den blev lige fire km længere af, at jeg ikke helt havde styr på vores rute. Vi skulle nemlig ud at se på en kolonihaveforening langt ude på Amager, som vi drømmer om at få et hus i. Vi endte simpelthen helt ude på landet, hvor der var gårde, marker og masser af heste. Stedet hed Tømmerup, og var ret idylllisk. Tænk alligevel at man på cykel fra København kan komme ud til sådan en kontrast til byen. Det er da ret fantastisk.

Efter vores lille omvej fandt vi endelig kolonihaverne, og hold da op jeg er solgt! Det ville virkelig være en drøm, der gik i opfyldelse, hvis vi en dag kunne købe  sådan en lille perle i cykelafstand fra vores lejlighed.

Naturcenter Vestamager10 minutter der fra ligger Naturcenter Vestamager, hvor vi elsker at komme. Det var alt for lang tid siden vi var der sidst. Faktisk 3 år eller noget i den dur. Det var stadig lige så skønt. Der var rigtig mange mennesker. Der var små forårslam og søer, hvor man kunne fange frøer og andre dyr med fiskenet.

Naturcenter VestamagerDer var også masser af gode klatretræer, og Folke kravlede lige lovligt højt op i et af træerne, syntes mit nervesvækkede jeg haha! Men jeg sagde ingenting og stod smilende og så til, imens min mave snørrede sig sammen.

Naturcenter VestamagerVi fik også spist vores medbragte madpakker i det grønne og læst en pixibog, som Vega havde taget med. Det var altså ret hyggeligt, kan I nok høre.

Copenhagen KiddoVi nåede desværre ikke at leje en pony, som vi gjorde sidste gang. Det var ellers planen, men vi havde ikke kontanter med, og der var så meget andet sjovt at tage sig til. Så det må blive næste gang. Sidst vi var derude lejede vi en pony i en time for 100 kroner. Så kunne vi trække F rundt på den lige hvor vi havde lyst til. Det var en kæmpe succes og kan helt klart anbefales. Det er den pony I kan se på billedet herunder. Den hed Totte og var en bestemt lille herre, som dog heldigvis godt kunne lide Folke.

Copenhagen Kiddo

   

2 kommentarer

  • Hvor ser det hyggeligt ud. Det ser ud til at have været en skøn dag. 🙂

    Jeg håber, Jeres drøm går i opfyldelse en dag. Det må være fantastisk at bo i byen, og stadig kunne trække sig fra al ræset.

    KH Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnetøjsudsalg til lave priser