God aften

Orange is the New Black meet and greet

Orange is the new blackI mandag fik jeg sammen med tre andre skandinaviske medlemmer af Netflix Stream Team muligheden for at møde Taylor Schilling og Laura Prepon fra Orange Is The New Black. De var nemlig i Stockholm i forbindelse med premieren af sæson 2, som skydes i gang på fredag d. 6. juni.

Det hele startede selvfølgelig med et forsinket fly og trafikkaos, så jeg nåede kun meget kort ind på hotelværelset før jeg måtte halse afsted til Grand Hotel ved vandet for at møde de andre til Afternoon High Tea. Jeg havde ikke fået frokost, så chanpagnen der blev serveret til at starte med gjorde mig en anelse svimmel. Men den dulmede også nerverne lidt, hvilket var lettere tiltrængt. Heldigvis kom der hurtigt et par overdådige fade med masser af lækkerier.

Orange is the new blackEfter High Tea fik vi mulighed for at smutte tilbage til hotellet og få skiftet tøj, og på vejen tilbage, fik vi talt lidt om hvilke spørgsmål vi skulle stille de to hotte damer. Nerverne var begyndt at spille ind, og vi var helt tomme for spørgsmål.

Orange is the new blackVi gik herefter op til Nobis Hotel, hvor Laura & Taylor boede under deres ophold. Vi fik lige taget et gruppebillede. Først har vi Thelma & Ole, som er en af de få daddy-bloggere her i Norden, ved siden af ham og den skønne Thelma står jeg, og så har vi mommyblogger Linda fra Sverige og til sidst Maria, som har en tv-show blog i Finland. Vi endte med at få en god snak med de to damer, som havde været i gang i knap 12 timer, da vi skulle tale med dem. Alligevel var de super søde og imødekommende. Jeg fik spurgt dem om meget få ting, men de var heldigvis gode til at give fyldestgørende svar 😉

De skulle direkte videre til London tirsdag, og bagefter skulle Laura hjem og flytte i en ny lejlighed. Og det vigtigste af det hele: På fredags skal de i gang med at filme sæson 3. Og de glædede sig afsindigt, da det er noget af det sjoveste, de har været med til at lave. Hvilket jeg godt kan forestille mig. Så rygterne om, at Laura er skrevet ud af serien bare er tom luft. YAY! Jeg kan ikke vente til den nye sæson! Jeg har fået et helt særligt outfit til premieren, det er orange og gråt – og mega hot! Jeg er spændt på at se, hvilke dramaer der udspiller sig mellem det lesbiske par i fængslet, og om der kommer nye karakterer med i denne sæson.

Efter alle vores spørgsmål, fik vi taget billeder med de to stjerner og fik skrevet autografer på deres plakater. Men mere om serien, når den er gået i gang. Måske det skulle være et mere gennemgående tema på bloggen. Jeg har altid været lidt af en seriefreak. Der er mange, der ikke forstår hvor fra jeg får tiden til serier, men det er da det bedste at koble af med en serie, når børnene sover IMO.

 photo foto3_zpsd6ce7b46.jpgEfter vores meet & greet gik vi direkte i baren efter mojitos! Den bedste jeg længe har smagt. Vores bartender kunne virkelig lave drinks. Imens vi sad der, kom Laura Prepon i baren i vældig højt humør. Linda fik sneget sig til et selfie, og jeg har fået lidt skæld ud på Instagram over, at jeg ikke fik sneget mig til et kys 😉

 photo stockholm_zpsb85fb194.jpgTirsdag stod jeg op til lækker morgenmad på hotellet. Helt alene. Med min telefon, og kunne sidde og læse nyheder i ro og mag. Det var nu meget rart, men jeg glædede mig også til at komme hjem til familien. Jeg havde hjertet oppe i halsen hele vejen til lufthavnen for taxachaufføren kørte fuldstændig vanvittigt, og havde travlt med en masse andre ting end at se på vejen… yyydrks, det er ikke fedt for en person der er så nervesvækket som mig haha!

Heldigvis nåede jeg frem til lufthavnen og fik mig en stor latte på laktosefri mælk. Thumbs up til Starbucks i Sverige for den valgmulighed, de sparer både mig og mine medpassagerer for ubehag under flyveturen 😉 Ej spøg til side, men normalt har jeg kun valgmuligheden for soya latte eller sort kaffe med meget lidt mælk, så det var virkelig optur.

stabucks laktosefri

I øvrigt, så hold lige øje med bloggen den næste uges tid. I forbindelse med premieren på OITNB har Netflix nemlig tænkt sig at forkæle tre af mine læsere med en rigtig god præmie.


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

3 kommentarer

  • Det er simpelthen så fedt, at du havde den oplevelse!!! Jeg har det på samme måde med serier 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man er dedikeret, når man anvender forkortelser! 🙂 Aj, misundelsen kender ingen grænser, selvom jeg kun har set 2-3 afsnit af serien.

    For øvrigt super fedt med en daddy blogger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Haha ja meget dedikeret 😉 Ja man bliver ret populær hurtigt som daddy-blogger, fordi der ikke er så mange af dem, så dt er bare med at komme i gang for fædrene derude

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God aften