Norlie AW14 - favoritter til drenge og piger

Vil I vide kønnet?

kønnetpetit by sofie schnoorFolke i cardigan fra Petit by Sofie Schnoor (købes her med fri fragt)

Vores dag står på hygge inde i Kgs. Have til Madmodsløbet for Folkes og mit vedkommende. Vi kommer dog til at gå rundt, for jeg har haft store ledproblemer i de andre graviditeter, så lige præcis når det kommer til løb, skal jeg passe på. Men det bliver helt sikkert hyggeligt, og vi skal mødes med Maria derinde. Så kan vi sludre, mens børnene smager på en masse lækkert mad og får brændt lidt krudt af.

Senere skal jeg til åbent hus længere nede af vejen for at se på Pomp de Lux’ efterårsvarer. Vi har dog allerede købt en god bunke efterårstøj hjem fra Petit by Sofie Schnoor, så der bliver ikke de store bestillinger for mit vedkommende. Jeg ville ønske, at de havde babytøj, for så kunne jeg købe lidt ind til bebsen.

Vi venter stadig på at finde ud af, hvilket køn det bliver. Jeg går lige nu og overvejer, om jeg skal tjekke det, eller om jeg skal vente til gennemskanningen i uge 20. Men baby’s garderobe bliver mere og mere grå, eftersom jeg på ingen måde kan vente med at bygge rede og købe tøj, når jeg falder over noget sødt. Så måske jeg skulle få luret lidt ind til maven løbet af næste uge, hvis jeg får tid. Jeg har nu en god idé om, hvad kønnet bliver, eftersom jeg har skannet rigtig mange unger gennem de sidste par år, så jeg har selvfølgelig prøvet at tyde billederne. Men det er jo aldrig til at være 100% sikker ved nakkefoldsskanningen.

Til jer der allerede har børn – vidste I kønnet før fødslen, og hvorfor valgte I at få det at vide? Og hvis nogle af jer læsere er gravide nu, skal I så vide det?

Her er i øvrigt nogle af de ting, jeg har købt til F her til vinter. Det er så lækkert og t-shirten er en blanding af bomuld og modal, og den er virkelig blød. Find det her.
kønnet

   

21 kommentarer

  • Sarah

    Jeg vidste det ikke, hverken med Asger eller Gry og elskede at gå og spekulere på hvad der mon gemte sig derinde. Og så synes jeg det var fantastisk både at få baby i armene samtidig med at få overraskelsen man havde spekuleret på i så lang tid.
    Med Asger købte jeg lidt i neutral, men med Gry købte jeg ikke noget før hun kom. Men jeg har heller ikke den der baby-shoppe-lyst, heller ikke nu hvor de er større. Det sparer vi mange penge på 😉

    Det bliver spændende hvad I skal have, glæder mig til at høre det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja, det er en dyr post, når man shopper meget. Jeg skal være bedre til at få solgt det videre. Det gjorde jeg meget, da de var små 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Vi vidste ikke kønnet og det var meget bevidst, vi ville overraskes til fødslen. Vi kaldte babyen for Niels-Vibeke igennem graviditet, mest for sjov. Vi talte om navne til begge køn, men besluttede os ikke for noget før fødslen.
    Da jeg fik kejsersnit, spurgte de om hvilket køn vi ventede os (fødte her i sommers) og hele operationsstuen blev overrasket over, at vi ikke vidste det – og de synes det var vildt hyggeligt.
    I forhold til at handle, så havde en arvet en del og så fik vi ligeledes en del i gave (får stadig) – og det fede ved at vente er, at man ikke bruger en masse penge på tøj som man aldrig alligevel får brugt. Så rent økonomisk er det bedre at droppe at storshoppe før tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Haha Niels-Vebeke, god idé og god humor 😀 Og ja du behøver ikke at overbevise mig om den økonomiske fordel ved at vente. Jeg ved at vores økonomi ville have godt af det. Jeg kan jo slet ikke lade være 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    4 barn kommer til verden om tre uger og vi kender ikke kønnet. Har heller ikke vidst det de andre gange. Vi går i spænding og glæder os. Har to navne klar og dem kender de andre tre børn så de er godt forberedt. Har lidt neutralt tøj men jo begrænset hvor meget man behøver købe og gøre klar inden. Bodyerne er hvide og passer jo begge køn. Resten tager vi til den tid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja, man kan jo hurtigt købe de ting der mangler. I har vel også en masse med tre børn i forvejen 🙂 Held og lykke med fødslen.

      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Ja, det hele ligger gemt i kasser på loftet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabrina

    4 børn og har aldrig ville vide kønnet – og har aldrig haft problemer med ikke at kunne knytte mig til mine babyer af den grund. Ej heller at ikke kunne forberede mig, de har alle haft det fineste babyværelse stående klart. 3 piger og en dreng.
    Tillykke med omstændighederne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak Sabrina 🙂 Jeg ville også sagtens kunne knytte mig til mine børn, havde jeg ikke vidst det. Det bunder i ren og skær nysgerrighed <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    Vi havde aftalt ikke at ville vide det her anden gang, men da dagen for den anden scanning så kom skiftede vi begge mening. SÅ vi endte med at vide det begge gange 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Hahaha 🙂 Jeg tror der er en del, der skifter mening, når de kommer til skanningen. Det har jeg i hvert fald oplevet. Det er så svært når svaret er lige foran næsen på en 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi fik kønnet afvide i onsdags til 20 ugers scanningen, det var en lille Anton❤️ det samme gjorde vi da jeg ventede Alberte. Jeg glæder mig ligeså meget om jeg ved kønnet eller ej, men jeg ville gerne vide det,fordi jeg syntes det er så hyggeligt at bruge vente tiden med at hygge mig med at lave værelse og købe tøj ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Iiih tillykke med det 🙂 Ja værelse. Hvis vi når at få lavet et ekstra værelse inden februar, så kunne det også være skønt at komme i gang med indretningen mens vi venter <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jo før jo bedre! Jeg kunne slet ikke vente med at finde ud af det, og er rigtig glad for at vi valgte at vide kønnet. Det gjorde alting mere konkret, fik tankerne til at løbe i nye baner, gav mig noget at forholde mig til og så gjorde det forberedelserne en hel del sjovere, ikke mindst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Gunnersen

    Ved den første bestemte jeg – og først ville jeg ikke, men da vi lå der til scanningen – så kunen jeg simpelthen ikke lade være, da hun spurgte. Den næste var det så min mand som bestemte – og han sagde nej.. Så ja, der vidste vi det jo ikke før baby lå på maven af mig. Så jeg havde faktisk lidt svært ved at knytte mig til ham da hun endelig lå der – meget sværere end jeg havde ved min datter.. Hende havde jeg en forestilling om – og fik og fandt små kjoler til hende osv – fandt navnet.. Men her var der to navne, en eller anden “fremmed” baby og så en masse kedeligt tøj…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja det kan jeg faktisk godt forestille mig. Jeg kan netop også godt lide tanken om at kunne gå og forestille mig hvordan det bliver, finde navn osv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi fik kønnet af vide ved 20ugers scanningen. Jeg var virkelig nyskerrig inden og overvejede en 3D-scanning inden så vi kunne få det af vide men ventede!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Det kan jeg godt forstå 🙂 Jeg ville også vente til 20 ugers skanningen, hvis ikke det var fordi jeg arbejder som vikar på ultralydsafdelingen og dermed selv kan tage et kig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Tillykke med graviditeten :0) Og for at svare på dit spørgsmål, så ja jeg ville gerne vide kønnet. Tænkte at jeg jo ville blive lige overrasket om det var uge 20 eller når hun kom ud vi fik det af vide, men ikke destomindre glemte både jeg og jordmoder at “dobbelttjekke” efter fødselen om det nu også var en pige .;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak 🙂 Ja det er jo en overraskelse lige meget hvornår man får det at vide. Og det er meget rart at kunne forberede sig med at købe lidt. Nu er der fx udsalg lige inden termin, så der er det jo oplagt at få købt en masse af babytøjet

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Norlie AW14 - favoritter til drenge og piger