Tid til handsker allerede

Dejlig weekend for både mor og børn

 photo olia_zps4a4a6b24.jpg
Som jeg skrev om den anden dag, i mit lettere negative indlæg, så havde jeg pakket weekenden lidt for godt med arrangementer. Men det er svært, når der sker flere ting, og man gerne vil opleve det hele. I søndags var der hele to hyggelige oplevelser, som begge havde tænkt børnene ind i programmet, og derfor valgte jeg at sige ja til begge.

Først var jeg til et mor-arrangement hvor vi mødre skulle prøve Garniers hårfarve, Olia, som indeholder 60% olie og færre kemikalier end hårfarver generelt gør. Alt imens vi mødre hyggede os og fik ordnet hår, var der to søde piger, som underholdt vores børn. Der var tænkt på det hele og sat en masse Bobles op til selve dagen, og jeg var overrasket over, hvor meget mine børn nød at lege med det. Jeg troede egentlig de var blevet for store, men der blev tumlet til den helt store guldmedalje.

Eftersom jeg er gravid, var jeg lidt påpasselig med farven, så vi nøjedes med et par “solstrejf”, som blev redt tilfældigt i håret i god afstand fra hovedbunden. Dagens højdepunkt for Vega var, da Sine (hvis blog I skal tjekke ud) tog sig tid til at lægge neglelak på de små piger, til stor glæde for dem alle.

Bagefter tog Michala, Folke, Vega og jeg direkte videre til Netflix, som inviterede til kagebord, så alle fra Stream Temaet kunne mødes. Det var også rigtig hyggeligt, og børnene, og jeg sluttede af med at gå på Rasmus Klump Legepladsen for at runde dagen af, og ikke mindst for at brænde lidt sukker af. Folke og Vega leger så fint med Trutten og Fidusen, og så kunne jeg sludre med deres søde forældre imens.

Til sidst var jeg dog virkelig ondt og måtte hive krudtuglerne med hjemad. F er heldigvis blevet så stor, at han forstår, at dagen nu er slut. Det er endnu ikke tilfældet med V, og dagen endte derfor i skrig og skrål hele vejen ud af Tivoli. Jeg var jo virkelig verdens strengeste mor, der ALDRIG gav lov til noget, og hun ville have pandekager og prøve alle de andre ting!! Jeg var lige ved at knibe en tåre, da Thomas pludselig stod foran os i Tivoli. Klar til at tage over, så F og jeg kunne sætte os over i bilen og vente og hvile benene.

Hun var selvfølgelig træt, den lille mus, og efter en lur i bilen undskyldte hun <3 Så lidt fremgang er der da.

Og tænk, nu starter vi forfra med endnu et væsen, som skal civiliseres haha 🙂

 


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid til handsker allerede