Børn og grøntsager

Vores madplan #1

Madplan vegetarEfter mine indlæg om mad i denne uge (her og her), er jeg blevet spurgt, om jeg vil dele vores madplan. Og der er da ikke noget jeg hellere vil. Det skal dog siges, at nogle af retterne er blevet modificeret for at gøre det lidt nemmere. Og husk jeg er vegetar, men resten af familien kødspisere. Madfotograf er jeg bestemt ikke, og det bliver ikke bedre af at det er blevet mørkt, når retterne spises. Men nu får I et billede alligevel 😉

Jeg elsker selv at blive inspireret til nye retter, så hvis det kan hjælpe nogen, så kommer madplanen inkl. links til opskrifter for den (næsten) forgangne uge her:

Mandag: Burger med ost og bacon (falaffel fra Nutana til vegetaren)

Tirsdag: Chili sin carne (oksekød ved siden af til kødspiserne)

Onsdag: Blomkålspandekager med fyld. Vi havde dressing, avocado, agurk, tomat, feta og spinatblade ved siden af. Derudover kyllingestrimler stegt på panden i soya og honning

Torsdag: Spaghetti med grøntsagsauce (hakket oksekød ved siden af til kødspiserne). Kort og godt: Steg knust hvidløg, sambal oelek, løg og champignon i olivenolie i fem minutter. Tilsæt derefter en dåse tomatpuré og to dåser hakkede tomater. Lad det simre i 10 minutter, blend det og smag til med salg og peber. Kan varieres med forskellige grøntsager. Top med friskrevet parmesan.

Fredag: Hokkaidofrikadeller med bønnesalat og tahindressing (pitabrød og tomat+agurk for en sikkerheds skyld til børnene)

Lørdag: Veggie burger med hjemmerørt chilimayo og korianderdressing. Det skal siges at vi til i dag købte nøglehulsmærkede burgerboller i supermarkedet for at gøre det lidt lettere. Den hjemmelavede chilimayo var helt fantastisk, og det var selve veggie-bøffen også. En af de bedste til dato, faktisk!! Og jeg havde glemt at købe avocado, så vi lavede en dressing ud af creme fraiche, frisk koriander, lime og salt og peber. Som ekstra fyld havde jeg azukispirer, som jeg er helt vild med i burgers. Den her ret var helt sikkert ugens favorit.

Søndag: Æggekage med purløg og ristet rugbrød.

Ja, det var så vores madplan. Nogle af dagene har det taget noget tid at lave maden, men efterhånden som man lærer de nye opskrifter at kende, tænker jeg at det kan gøres på max en time, så vi kan nå at spise kl. 18. Jeg hr købt det meste ind søndag aften, så jeg ikke har skulle tænke på indkøb resten af ugen. Jeg har dog måtte runde supermarkedet et par hurtige gange fx efter kød. Men ellers er det gået rigtig fint. Og som en kæmpe bonus, har vi slet ikke haft lyst til take away, fordi maden var planlagt. Man kan jo også sagtens lægge en rugbrødsdag ind for at have en nem dag.

Er der stemning for, at jeg fortsætter med at dele madplaner?

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn og grøntsager