Dejlig søndag i det smukke vejr

Babyudstyr shop amok – barnevogn og seng på plads

babyudstyr kombivogn babyseng babyalarm

Som overskriften antyder, så har jeg fået lavet nogle af de helt store køb af babyudstyr! Og jeg må æde mine ord omkring den dyyyre barnevogn jeg var så forelsket i, men var for nærig til at købe. Jeg viste ellers et (synes jeg selv) virkelig fint alternativ til Stokke Trailz kombivogn i dette indlæg, men jeg kunne ikke glemme Stokkevognen, som jeg jo har prøvekørt, og som virkelig ER lækker. Så efter en masse snak frem og tilbage herhjemme, blev Thomas og jeg enige om, at det måtte blive Stokke Trailz. Ja, det er mange penge for en barnevogn, men til gengæld kan den også bruges som klapvogn, så der sparer vi lidt. I det hele taget er vi gået efter nogle multifunktionelle køb den her gang.

Ved begge de andre børn har jeg ønsket mig den klassiske lilleper-seng, men vi har ikke haft råd. Men igen har vi prioriteret de lidt lækrere køb denne gang, og til gengæld kan den OGSÅ bruges som juniorseng. Kan I høre alle de argumenter, jeg har haft i spil overfor Thomas? Jeg fandt tilmed Pixizoo, som er en webshop med babyudstyr, som havde både sengen og kombivognen hjemme og ikke mindst den anbefalelsesværdige SmartNova babyalarm, som har minimal stråling, og dermed kan ligge i barnevognen. Hvis man køber mere end to produkter, kan man bestille et uforpligtende tilbud. Det argument røg selvfølgelig med i bunken af de andre argumenter, og til sidst var svaret bare KØB! Køb det. Og så fik T fred fra den gravide kvinde 🙂

Så nu har vi brugt en mindre formue, men til gengæld på vildt gode ting, som vi kan få en god pris for, når vi engang ikke skal bruge det mere. Jeg glæder mig så meget til at trille rundt med en lille let vogn, for nøj hvor har jeg bandet vores gigantiske barnevogn langt væk mange gange ved de andre to. Især fordi jeg har haft gener fra min bækkenløsning efter graviditeternes afslutning, så derfor har det altså ikke været så fedt med giga stor og tung barnevogn, der konstant trak skævt.

Hvad med jer mødre og mødre to be? Har I også prøvet at gå lidt amok i babyudstyr? Jeg havde faktisk en holdning til, at det ikke skulle blive de helt store køb den her gang, men når hormonerne raser, så fordufter nogle af mine holdninger åbenbart.

 

   

8 kommentarer

  • Carina

    Hej;-)

    Vi var ikke sikre på om vi skulle have en 2’er, så vores odder vogn solgte vi.. Nu er sagen den at vi venter os ( for selvfølgelig ville vi gerne have en lillebror/søster), og jagten på ny vogn er gået ind. Vi har vores klapvogn fra emmaljunga som fungere til UG, men den er lidt stor… og skal have noget bay kan sove i fra helt lile af jo:-)

    SÅ jeg kigger på ny vogn. Og er dybt forelsket i Stokke, og den model I endte med at købe. Har i købt klapvognsæde til, eller følger det med? Jeg kan ikke helt hitte ud af det når jeg kigger på stokkes egen hjemmeside. Hvis ikke det følger med, håber jeg at det alligevel kunne give mening at købe selve barnevognen – tænker at den kan bruges et godt stykke tid i hvert fald…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Hej Carina

      Kæmpe stort tillykke! Hvor lyder det dejligt med en 2’er 🙂

      Man kan købe hver del for sig – altså stel, barnevognskasse og klapvognssæde. Så I kan starte med at købe de to førstnævnte, og så vente med klapvognsdelen. Vi brugte barnevognen til Vilfred var 9 måneder 🙂

      God weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så endte du med en Stokke. Jeg tror stadig jeg satser på den du viste frem for nogle uger siden. Den er vist mere mig.

    Sengen bliver du glad for. Den er bare så klassik og evig fin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja jeg kunne ikke lade være. Især ikke når jeg ikke havde mulighed for at have Mutsy i hænderne 🙂 Jeg er meget spændt på at høre om den, når du har prøvet den

      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pia

    Hvor er det flot, har du fået det hjem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Nej, jeg har ikke modtaget det endnu. Venter spændt. Tror måske der er leveringstid på barnevognen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med købene søde:)
    Kan godt forstå i har købt det i (du) har drømt om. Det ville jeg også gøre hvis vi skulle ha en 3’er. Min søster har netop fået samme seng. Den er meget smuk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Jeg glæder mig virkelig også til at sætte sengen op, når vi kommer ind i det nye år. Det bliver så fint <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dejlig søndag i det smukke vejr