Leopard sweatshirt - Luksus vs. budget

En lille update

Godaften peeps! Det er ved at være nogle dage siden, jeg har vist mig på bloggen med noget, der ikke handler om børnetøj. Så jeg tænkte jeg lige ville stikke hovedet ind og sige hej. Her går det godt, dog lidt travlt, så derfor har jeg ikke fået skrevet (eller oplevet) så meget.

Jeg er nu i 24. uge og lillebror sparker på livet løs. Jeg har haft en god periode med mit bækken, men i onsdags skete der et eller andet, og jeg har nu fået så frygteligt ondt i det forreste bækkenled, at hvert eneste skridt jeg tager, føles som nogen der gnider i et sår. Av! Men hverdagen går videre, og jeg håber det bliver bedre igen. Jeg har heldigvis oplevet i mine andre graviditeter, at det kan svinge meget i løbet af graviditeten. Hvis nogle af jer har prøvet gode behandlingsformer (og behandlere) i København, så del meget gerne. Jeg er villig til lidt af hvert. Lige nu slæber jeg dagligt rundt på en tung rygsæk med computer i, men det er der heldigvis snart en ende på. Det kommer nok også til at hjælpe.

Men det hele skal ikke være brok, jeg har det (udover bækkenet) fantastisk og er netop startet til gravidyoga, og hold op hvor er det rart at koble fra i den halvanden time om ugen, det varer. Jeg var virkelig i bedre humør, da jeg kom hjem der fra forleden.

I weekenden står den på besøg fra Jylland af min veninde og børnenes meget gode venner, som de virkelig savner. Så det glæder vi os til. Søndag skal vi på tur med F’s klasse i Dyrehaven. Det bliver helt sikkert også hyggeligt.

Hvad skal I mon lave i jeres weekend?


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

4 kommentarer

  • Maria

    Som læge kan jeg kun anbefale (the one and only) Birte Bonde i Classensgade. Hun kan det skidt:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      orv tak! jeg tror faktisk min jordemoder også anbefalede hende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så ærgerligt med de bækkensmerter. Håber virkelig ikke, at det var yogaen. Jeg var også helt oppe at køre, da jeg kom hjem. Havde planlagt at gå tidligt i seng, men det kunne jeg slet ikke. Havde tusind ting at fortælle Kasper, og så blev den der tidlige sengetid alligevel ikke til noget. Glæder mig allerede til næste onsdag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      jeg glæder mig også! det må IKKE være yogaen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leopard sweatshirt - Luksus vs. budget