Find julegaverne i IKEA

1. søndag i advent med Hr. Skæg, julehygge og meget mere

jul61. søndag i advent har budt på en masse forskelligt. Vi startede med at få overraskelsesbesøg af Playmobil. Eller det vil sige, jeg vidste godt de kom, men børnene vidste ingenting, og det var dem, som skulle overraskes. De kom lidt tidligere end vi havde regnet med, så T var i nattøj og lejligheden var rodet som en ondt år. Haha! Men skidt med det. Børnene blev så glade, for der var nemlig pakker med. Fint Playmobil til dem begge og ikke mindst en masse klip-selv-julepynt, så vi kunne klippe og klistre. Intet indre end fantastisk og meget gennemført!

Vi skyndte os derfor at få ordnet dagens gøremål i Fields hurtigst muligt, så vi kunne komme hjem og pynte juletræ og julehygge. Jeg nåede lige at knalde en skabslåge ind i hovedet, og jeg håber virkelig ikke, at jeg bliver blå. Ikke det fedeste at møde på arbejde i morgen med blåt øje. Ikke nok med det, så faldt jeg også i noget julepynt senere på dagen. Lang som jeg var, og jeg håber virkelig ikke lillebror har taget skade, for det gjorde ret ondt!

I Field’s var vi så heldige, at Hr. Skæg optrådte. Så T og børnene kunne se showet mens jeg fik ordnet alt det praktiske. Ganske fantastisk. Vi nåede ikke at have sure børn et eneste minut. Det tror jeg ikke, vi har prøvet på sådan en juleindkøbstur før!

julDa vi kom hjem fik vi hentet hele kassen ned med julepynt, sat jule-playlisten på, og så blev der ellers pyntet op, og klippet, flettet, limet og hvad ved jeg. Jeg fik også lavet adventskrans og ordnet kalenderlys. Som sendt fra himlen var der en fra vores andelsforening, som skrev på vores Facebookgruppe, om der var nogen, som manglede ler. Så det fik vi også hentet, og så var vi ellers klar. Adventskrans-ideen er ikke min egen, men derimod kommer ideen fra Valdemarsro, som viste den frem forleden. Jeg var så heldig at finde sorte trævedhæng med lædersnor i Bahne til 12,50 kr for en pakke med tre stk. Så det var et meget billigt projekt. Jeg fik også klargjort julekalenderen fra Bobles, som vi er meget spændte på, så de 24 konvolutter med historier og krea-ting, står klar på ræd og række.

På intet tidspunkt i dag har nogen grædt (undtagen mig, da jeg faldt) eller været sure. Så det har været den bedste start på december. Jeg har ligesom sidste år fået samlet sammen til julehjælp, og indtil videre er der tre pakker med julegaver klar til børn, som forhåbentlig bliver glade juleaften.

Jeg har så meget at være taknemmelig for lige nu, så hvis jeg på nogen måde kan hjælpe andre med en smule, så er det det mindste jeg kan gøre.

Hvordan har I brugt jeres 1- søndag i advent?

   

6 kommentarer

  • Uh, av. Det lyder ikke rart med sådan et styrt. Håber du og lillebror er ok. Resten af dagen, derimod, lader ikke til at kunne blive meget bedre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Av nej. Men han har heldigvis sparket livligt siden 🙂 og ja dagen var fantastisk. Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg glad for at høre – man bliver altid lidt paranoid med sådan noget! Kram selv. Håber, vi ses snart. Inden jul i al fald. Måske d. 11.? Eller d. 22.?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Jeg håber meget på d. 11, men det kommer lidt an på om jeg har skrevet en opgave færdig, som skal afleveres dagen efter. Men ja d. 22. kunne faktisk være ret hyggeligt. Men jeg har ikke hørt noget siden jeg fik en “save the date”-mail.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pia

    hvor ser det dog hyggeligt ud, sejt med dåserne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Find julegaverne i IKEA