Billig ammebh

Deleøkonomi. Børnetøj i kredsløb

I forbindelse med mit studie arbejder jeg lige nu på et projekt, der omhandler deleøkonomi, som spreder sig med lynets hast i alle mulige afskygninger. Jeg har allerede arbejdet med det tidligere i forbindelse med madspild, og jeg ser hele tiden nye former for løsninger inden for området. Se for eksempel på Airbnb eller Homeexchange, som jo er kæmpestort. Jeg er også selv medlem af Facebookgrupper, hvor ting gives væk, og har for eksempel både delt en kasse øl, der skulle drikkes hurtigere end jeg selv kunne nå det og givet et tv væk, vi ikke havde behov for mere. Så sætter jeg det på Facebook og andre får glæde af det. Det er en super fed fornemmelse, i øvrigt! Og folk reagerer lynhurtigt. Som ekstra plus, får man mødt nogle af de mennesker, som bor i ens lokalområde og får en lille snak. En af gangene fik jeg hjemmelavede småkager til gengæld. Ret hyggeligt, ikke? Det er lidt som at få en lille bid af provinslivet ind i byen.

I dag står vi selv i en situation, hvor vi mangler en bajonetsav til at lave dørhul i vores væg. Det føles fuldstændig åndssvagt at gå ud at bruge 1000 kr på en sav, som vi kun skal bruge i dag. Hvorfor ikke dele de her ting med hinanden? Det er da et kæmpe ressourcespild, at der nu kommer til at lige en sav, vi ikke har brug for, men masser af andre kan jo stå i samme situation som os – hvorfor ikke dele med hinanden?

Lige nu arbejder jeg med deleøkonomi i forhold til at bruge hinandens ressourcer i byer, hvor man bor tæt. Især ældres ressourcer, synes jeg vi skal kigge mere på, i stedet for kun at tale om ældrebyrden. Hvorfor kan fru Hansen ikke kigge efter vores børn i ulvetimen, mens vi tager ned og handler og samtidig køber ind for hende, hvis hun har svært ved at bære de tunge ting? Rar situation for alle parter – børnene får en rolig stund og ingen stressende indkøb samtidig med, at mor eller far kan handle i fred og ro uden at stå i en presset situation med skrigende børn i supermarkedet. Mange ældre har netop de ressourcer, de unge pressede børnefamilier ikke har. Til gengæld kan vi unge hjælpe der, hvor det kniber hos de ældre. Og så er det generelt bare rart at gøre noget for andre. Sådan tror jeg da de fleste har det?

Well, tilbage til det, som overskriften i virkeligheden handler om. Tøjindustrien bidrager med et kæmpe co2-udslip, og jeg skal gerne indrømme, at jeg er en af dem, som nok køber mere børnetøj end gennemsnittet. Men jeg er samtidig meget opmærksom på ikke at blive en del af den der “køb og smid væk”-kultur, så jeg smider aldrig tøjet ud, når vi ikke skal bruge det mere. Noget af det prøver jeg at sælge, andre ting giver jeg videre til venner eller lægger ned i vores boligforenings bytterum i håb om, at andre får glæde af det. Jeg køber også gerne selv brugt tøj. Der er mange måder at gøre det på. Der er også en Facebookgruppe, der hedder “Børnegear i rotation” som er helt fantastisk. Udover at man hjælper hinanden, giver den også en følelse af fællesskab.

Der er også dukket abonnementstjenester op inden for deleøkonomi, hvor du kan abonnere på børnetøj, og når du ikke bruger det mere, sendes det tilbage, renses og repareres, hvorefter det sendes ud til en ny familie. Der er blandt andet et børnetøjsmærket Vigga, og jeg kan ikke sige, om det fungerer godt eller dårligt, for jeg har ikke selv prøvet det. Men jeg er stor tilhænger af ideen og fandt det gennem research til mit eget projekt. Der er dog penge involveret, men i forhold til miljøet er ideen stadig rigtig god.

Bruger I selv nogle former for deletjenester, og er der nogle I kan anbefale? Gerne tjenester, hvor der ikke er penge involveret 🙂

   

5 kommentarer

  • Hanne

    Det var det nemlig. Det er pudsigt at “støde på dig” igen og hyggeligt at læse med på bloggen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Det var ikke Ifm reklame. Jeg var (er) amatørfotograf og lavede et opslag på nettet, hvor jeg søgte “prøvekaniner” at øve mig på. Din Frode var lillebitte, ikke mere end nogle måneder gammel. så det er længe siden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Nåååå ja, nu tror jeg at jeg husker det 🙂 Vi var hjemme hos dig ikke?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Ja, jeg bruger det en del. Her hvor jeg bor er der et rigtig godt fællesskab, især fordi vi stort set alle sammen flyttede ind på samme tid og rigtig mange af os har små børn. Vi har en fb-gruppe som blandt andet bruges som “rotationscentral”. Vi har ad den vej bl.a. fået nogle fine spisebordsstole, en sofa og en reol. Omvendt har vi givet en masse tøj og en kommode væk. Synes det er skønt, at kunne dele ting på den måde. Mvh Hanne (som for en del år tilbage vist tog billeder af din Frode… Synes ihvertfald du ser bekendt ud og navnet på din søn husker jeg…skægt. Tager stadig billeder og der er heldigvis sket en del siden dengang, hehe).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Det lyder super fedt!! Og sjovt med billeder. Var det i forbindelse med en reklame eller hvordan?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billig ammebh