Børnespil test: Find Bamse og en konkurrence

På tur til Planetariet

I går var vi en tur i Planetariet i anledning af deres 25 års fødselsdag. Børnene havde ikke været der før, og jeg selv har ikke været der i mange år. Men apropos F’s interesse for rummet, så var det jo en perfekt anledning til at dyrke interessen lidt.

Vi så først en 3D film, som var ret fascinerende. Med 3D-brillerne på lignede det, at planeterne kom helt tæt på os, så vi nærmest kunne røre ved dem, og begge børn var virkelig betagede, og der blev sagt ‘woooow’ rigtig mange gange, imens der blev gnasket popcorn.

Det kan helt klart anbefales at tage ind og se en film med jeres børn i Planetariet. Måske har I allerede været der? Jeg har jo hele tiden vidst, at Planetariet lå lige der, et kvarter væk på cykel. Men alligevel har vi aldrig tænkt over at tage derind. Men jeg har allerede lovet F en tur derind igen – bare ham og jeg, hvor vi skal gå rundt og se på det hele derinde, hvor vi har mere tid til også at udforske det lidt. Jeg kan se, at nedenstående film kører derinde lige nu, så måske det bliver den. Egentlig er det mest området udenfor biografen han meget gerne vil se nærmere på lige nu. I kan se hvilke forestillinger der ellers kører derinde lige her.

Fly Me to The Moon 3D – Trailer – DK from Tycho Brahe Planetarium on Vimeo.


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

2 kommentarer

  • Ih, nu bliver jeg endnu mere ærgelig over, ikke at nå en tur derind på KBHturen i sommers. Lyder så hyggeligt!

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja Anne, det var det også. I må derind forbi næste gang I er i København 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnespil test: Find Bamse og en konkurrence