Tutu Skirt på budget - Ebay fund

Sød køredragt i uld til baby rabat i dag

køredragt i uld babyI går skrev min kære mor til mig på Facebook, for at vise mig en køredragt i uld. Jeg tjekkede den ud, og blev ret positivt overrasket over, at Friends (altså Kvickly) havde lavet så fin en dragt. Jeg har nemlig været ret hooked på den fineste køredragt i uld fra Engel, men den var lidt for dyr i forhold til, hvor lang tid den kan bruges, tænker jeg.

Og da der så oveni købet er -40% i går og i dag, spurgte jeg min mor, om hun ikke lige kunne nappe den med til mig, når hun alligevel skulle handle. Og det ville hun da gerne! Så lillebrors køredragt er nu på plads. Det er bare så skønt! Køredragten koster til fuld pris 300 kr, men hvis I står og mangler og kan komme af sted i dag, så kan I altså finde den virkelig virkelig billigt med de 40% rabat.

Der har været en masse skriveri omkring merinould og dyremishandling, men Friends skriver følgende på deres Facebook:

“ulden er Woolmark-certificeret og garanteret mulesingfri*. Og hvert eneste stykke tøj er mærket med det europæiske miljømærke, EcoLabel. For Friends er det nemlig vigtigt at tage hensyn til både dyrevelfærd og miljø på hele tøjets rejse fra får til butik”

Det er skønt at have køredragten på plads. Den bliver perfekt at have på, når vi går tur med ham i viklen.

Nu venter jeg bare på min Stokke barnevogn, som jeg desværre kun har fået stellet til, selvom det er evigheder siden jeg bestilte den 🙁 Det er åbenbart meget svært at få lift mm hjem, og bliver hele tiden udskudt igen og igen. Stokke: Kom så i gang med at producere! Jeg håber bare, jeg har en hel barnevogn en gang i januar. Det er meget rart for sådan en kontrolfreak som mig at have det hele på plads i god tid.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tutu Skirt på budget - Ebay fund