Vægtskanning

Skoletaske 2015 udsalg

flotte skoletasker

skoletasker udsalgSå er vi på den igen. Vega starter i skole til sommer, og jeg ved godt det er tidligt, men vi kigger allerede på skoletasker. Vi havde nemlig succes med at finde en LEGO skoletaske på udsalg sidste år på denne tid, og det var altså en fed ting at spare penge på, for skoletasker er virkelig dyre.

Efterfølgende vil jeg så sige, at jeg synes at LEGO skoletasken er lidt for tung til F’s lille ryg, og den er meget stiv i det, så man kan ikke udnytte pladsen i skoletasken særligt godt. For eksempel kan de fleste af hans madkasser ikke være i rummet, som er lavet dertil. Til gengæld er han meget glad for, at der er holder til drikkedunken uden på tasken, så den ikke skal åbnes hver gang, han bliver tørstig. Og derudover er det nemt at klipse den tilhørende gymnastiktaske på. Men havde jeg skulle vælge i dag, ville jeg nok have kigget mig om efter en anden skoletaske.

mueslii skoletakse

Nu giver vi det et forsøg med en Mueslii skoletaske til Vega. Den har ingen smarte features, men den vejer til gengæld ingenting og er fleksibel, så pladsen i den bedre kan udnyttes. Her i 0. klasse, har de alligevel hverken bøger eller penalhus med hjem. Det ligger i deres skuffe henne i skolen.

Skoletasken findes i et væld af farver, og jeg har set den på udsalg flere steder. Hun var dog helt forelsket i den armyfarvede/camouflage-model, som er lidt dyrere end for eksempel den i pink. Men jeg synes det er skønt, at hun ikke absolut vil have alt i pink, lilla you name it. Heldigvis fandt jeg også den på udsalg lige her (og den pink og røde her). Vi har valgt modellen, som hedder Mueslii RC1, som i kapacitet har nogenlunde det samme som LEGO, JEVA og alle de andre gængse tasker til skolestart. En anden meget flot taske er modellen fra Konrad Nelson, som har gode lommer og åbnes og lukkes med trykknap. Den kan købes her.


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

4 kommentarer

  • Anette

    Hej Cph Kiddo
    Jeg påtænker at købe en Mueslii skoletaske til mine piger på 10 – så vil da lige høre, hvordan det så er gået med den I købte – har I været glade for den og har den holdt godt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Hej Anette

      Vi har været enormt glade for den. Den sidder godt og vejer ikke meget. Om den er god til større børn, er svært at sige. Det kommer an på deres behov. I Muesliitasken er der ikke flere rum. Kun ét stort og så en forlomme. Det har min datter været lidt ærgerlig over.

      men alt i alt har vi været glade for den og den er stadig så god som ny 🙂

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Dejligt med lidt input. Men jeg er bange for, at vi ikke kommer udenom LEGO. For allerede nu er Karl helt tændt på, at der skal være Chima på:0) Tror du, at den vil kunne rumme indholdet af hvad man har brug for i 1. og 2. klasse også? For som du skriver, er de mega dyre, så han skal kunne have den i nogle år.
    Kh. Anne.

    Ps. Jeg håber, at I kan hænge sammen og sender mange kærlige tanker til jer og din far og mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Folke er også glad for sin Chima, selvom han klager over at den er tung. Jeg ved faktisk ikke hvor meget de skal have med hjem i 1. og 2. klasse. Men jeg har set at der er flere LEGO Chima tasker foran 1. klassernes lokale, så mon ikke det går. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at bruge penge på en ny allerede 😉

      Og tak for tankerne Anne. Lige som man tror at det begynder at gå den rigtige vej, så kommer der en opringning eller sms om, at det hele går tilbage til udgangspunktet, fordi han ikke er klar til at vågne.

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vægtskanning