Handy woman eller noget

Tidsfordriv i barsel før baby

Den kreative og søde Anne fra bloggen Krittewitt, spurgte ind til min liste over ting jeg skal lave som tidsfordriv inden lillebror kommer til verden. Den er altså ikke noget særligt. Men jeg har haft ret travlt det sidste halve år, så hver gang jeg har ærgret mig over ikke at have tid til særlige ting, har jeg skrevet dem ned i min notesbog. For jeg vidste, at det ville være rart med noget at tage sig til i ventetiden op til baby kommer. Måske andre kommende mødre på barsel også har brug for inspiration til gøremål i ventetiden. Så her kommer min liste:

Jeg skal:
– Sy legetæppe og babydynebetræk
– Læse to bøger jeg har liggende
– Til frisøren (det kommer jeg nok ikke lige foreløbig, når først jeg har født)
– Lære at strikke (og håber på en lille barselsstrikke klub med Anne og Signe)
– Tage genopfrisknings-køretimer, så jeg kan komme i gang med at køre i vores bil
– Jeg har lovet børnene en tur til Den Blå Planet
– Jeg skal på La Glace med Vega
– Jeg skal svømme flere gange om ugen
– Rydde op i mit tøjskab
– På loftet og finde gamle babyting frem, som skal sorteres og vaskes
– Rydde op i skabe generelt (tror vi har mange ting liggende, som aldrig bliver taget i brug   igen)
– Give mig selv daglig akupunktur og gøre kroppen klar til fødsel
– Jeg skal i Build A Bear med Vega og købe en My Little Pony bamse
– Se veninder (har heldigvis flere veninder, som er sygeplejersker og derfor ofte fri om formiddagen)
– Pakke tasken til fødegangen og i øvrigt købe ting ind til babys første tid, så vi ikke skal bruge de første 14 magiske dage på at rende på apoteket hver anden dag.

Og så er der i øvrigt en del blogrelaterede ting i modeugen, hvor der er hyggelige arrangementer, jeg vil lave et mediekit til bloggen og så videre.

Har I andre gode ideer til projekter under barsel (præbaby)?

 

 

   

8 kommentarer

  • Josephine Vildgaard

    Lyder som nogen gode punkter

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja, ikke? Der er i hvert fald nok at tage sig til. Nu må vi se om jeg når det hele. Har nemlig allerede to brunch-aftaler med veninder på programmet i den kommende uge, så måske ender det hele bare med en masse hyggetid. Men det er jo også skønt 🙂

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Hov det var ikke det hele af min besked der kom med 🙂 Går selv på barsel d 7.3 og er også spændt på at se hvor meget der bliver realiseret!! Ville også have skrevet at hvis I mangler et medlem til jeres barselsstrikke klub siger i bare til

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Hvor dejligt! Ved du hvad I venter? Lyder hyggeligt med stor strikkeklub 🙂 Bor du også i København?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Ja, det bliver så dejligt:) Ja, vi skal have en pige mere – har Ea fra marts 2012. Ja lige nu bor vi i indre by men har købt et rækkehus lige ved Amager strand som vi flytter ind i her d 16.2 – så der er lidt at se til:) Men i siger bare til:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Det lyder skønt! Dejligt sted at bo 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Give dig selv akupunktur?? Det må du lige fortælle noget mere om! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Haha ja, det lyder måske lidt skørt. Men efter jeg blev sygeplejerske i sin tid, tog jeg en to-årig uddannelse i akupunktur. Sidste graviditet gav jeg derfor mig selv daglig akupunktur for at gøre kroppen klar til fødslen og for velvære generelt. Så ligger jeg nemlig og slapper af med nålene en halv til en hel time, hvilket de fleste nok har godt af 😉 Om det var nålene der gjorde anden fødsel meget bedre end første eller om det var tilfældigt, ved jeg ikke. Men jeg fødte da en bebs på 4600 g uden de helt store kvaler.

      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Handy woman eller noget