Barselsgaver // Barselsønsker #3

De sidste par dage…

sækkestol sy selv

sy selv sækkestol børnVentetiden her over termin bliver fyldt med hyggelige gøremål såsom at lave den her sækkestol. Børnene er ret glade for at sidde sammen og spille x-box, og indtil nu har de siddet oveni i hinanden i en enkelt sækkestol, så jeg besluttede, at der måtte føjes endnu en til samlingen. Jeg havde nemlig mere af det lækre stof liggende, som jeg også brugte til puslehynden, og så havde jeg en gammel Fatboy liggende på loftet, som jeg kunne rippe for krøyerkugler. Derfor var det perfekt at jeg kunne springe direkte ud i det uden at skulle forbi stofbutik. Da først jeg havde regnet ud, hvordan jeg kunne udnytte stoffet, så der var nok til hele sækkestolen, var det faktisk legende let, og jeg tænker, at jeg vil lave en DIY en af dagene. Det færdige resultat ser I både ovenfor med en glad Vega i, og herunder i al sin pragt.

sy selv sækkestol mønster diy børn

Jeg fik også shoppet lidt nyt garn i min lokale strikkebutik i går, så jeg er klar til næste projekt. Nemlig en romper, som jeg har øvet mig i at lave ud af noget gammelt garn. Men nu har jeg endelig fået købt en fin og dyb grøn farve garn, som er helt perfekt til formålet.

 photo IMG_0072 copy_zps8ddhjy5k.jpg

I går blev vi overrasket med en kurv med lidt forskelligt italiensk mad, hvilket var ret perfekt, for jeg kunne ikke bære så meget hjem fra Netto i går, men nu er der en nem aftensmad på menuen i dag. Jeg mangler bare lige en god parmesan at rive på. Salat har vi heldigvis fra i går. Jeg er fan af nemme løsninger i disse dage.

 photo IMG_0070 copy_zpscyvupskg.jpg

Om lidt skal jeg aflevere Folke til drengefødselsdag, og så kan jeg lige smutte ud og købe de sidste ting vi mangler, når nu jeg alligevel har bevæget mit store korpus ned fra fjerde.

   

4 kommentarer

  • Ej den er fin den sækkestol. Du giver mig helt lyst til at være krea. Ærgerligt man er født med to venstre hænder 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Mange tak Katinka. Jeg har faktisk aldrig følt mig særligt krea, men efter lidt øvelse, så kan jeg lave lidt forskelligt – dog alle med et par skønhedsfejl 😉 Du må prøve dig frem med et nemt projekt til at starte med. En nederdel er meget nem og enkel at sy.

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Fine projekter fra din hånd! Jeg har også tænkt på, om Penny ku’ ha’ glæde af en sækkestol, hvor gammel tror du man skal være for at sidde i sådan en?
    Der er altså noget helt særligt over de her dage efter terminsdatoen hvor man ikke kan gøre andet end at vente, og alt indeni en kører på højtryk…! Jeg håber, du får en god fødsel, når den engang går i gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tusind tak Ida <3 Jeg håber også.
      Jeg tror helt sikkert Penny vil have glæde af en sækkestol. Jeg kommer også til at lade vores bebs ligge deri fra starten, hvis jeg lige skal have hænderne fri til et eller andet, tænker jeg 🙂

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barselsgaver // Barselsønsker #3