38 plus 0 og jordemoderbesøg

En dag for mig selv

Jeg har haft en hel dag for mig selv i dag. Jeg startede ud med at mødes med en håndfuld andre Bloggers Delight-bloggere kl. 9 i morges, hvor vi skulle se The Theory of Everything. Det er en af de bedste film, jeg længe har set, og der var ikke et øje tørt! Jeg er for træt til at komme med en længere anmeldelse af filmen, men vil nøjes med at anbefale jer at se den, hvis I vil mindes om, hvor meget man skal sætte pris på livet og hvis I er i humør til at se en film, der rammer jer lige i hjertet. HUSK lommetørklæder!

1423220739.879100.IMG_1325Efter filmen tog jeg på cafe med en bog, som jeg længe har glædet mig til at læse. Nemlig Ken Folletts nyeste – På kanten af evigheden. Jeg har slugt de andre i føljetonen, så jeg håber, jeg bliver lige så fanget af denne. Hvis I endnu ikke har læst hans bøger, og vil i gang med en god serie, så start med Jordens søjler. Hvis du først bliver fanget, så er der fire tykke bøger, som foregår i de efterfølgende århundreder, hvor man følger efterkommerne af hovedpersonerne i de forrige bøger.

Anyway, så spiste jeg frokost på Kalaset, imens jeg sad og læste. Ret hyggeligt og dejligt tidsfordriv, inden den endnu en gang stod på dobbelt op på køretimer. I dag blev jeg kastet ud i nogle meget meget små gader, hen over strøget og ind i stræderne. Jeg måtte hyperventilere et par gange, hvor jeg var tæt på at panikke, for eksempel da en bus og jeg skulle passere hinanden på meget lidt plads! Men ellers gik det godt, og jeg er nu sluppet fri til at køre helt selv. Tror dog de første par ture bliver uden børn i bilen, for tanken om at køre samtidig med, at de bombarderer mig med spørgsmål om diverse ting, er ikke ligefrem tiltrækkende!

1423236960.105406.13I morgen står dagen på fastelavnsfest hos Michala. Det bliver en god start på vinterferien!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

38 plus 0 og jordemoderbesøg