De sidste par dage...

Sy selv sækkestol – DIY

sy selv sækkestol mønster diyI det her indlæg lovede jeg at komme med en DIY på, hvordan jeg har lavet sækkestolen. Den er faktisk ret nem selv at sy, når først stofstykkerne er klippet ud. Ja de er egentlig også nemme at klippe ud, det var bare lidt anstrengende for mig at ligge på knæ på gulvet med min efterhånden ret store mave. Så den del skulle lige overstås, før jeg rigtig hyggede mig med projektet.

Jeg er ikke så ferm ud i DIYs, men nu prøver jeg. Og hvis der er noget, som er uforståeligt, så spørg endelig, hvis I også har kastet jer ud i “Sy selv sækkestol”-projektet. (Undskylder på forhånd kvaliteten af nedenstående billeder. Ved ikke helt hvad der gik galt der).

sy selv sækkestol diy mønster

Projekt: Sy selv sækkestol

1. Du skal bruge tre trekanter og to halvcirkler. Til samme størrelse sækkestol som vores, skal der bruges 2,5 meter stof, som måler minimum 1 meter i bredden. Så er man på den sikre side.

2. På billede nr. 2, kan man se, hvordan jeg tegnede det ind på stoffet, for at få det hele til at være der. Mine trekanter er 91 cm i højden og 95 cm i bunden, inden de bliver rundet af. Selve halvcirklerne, som bliver bunden af sækkestolen, har en radius på 34,5 cm (så er der plads til en cm sømrum på midten og i hele kanten af bunden – og altså en diameter på 65 cm.)

3. For at få stykkerne til at passe sammen, og for at sækkestolen får en pænere form, afrundes det nederste stykke af trekanterne, så bundstykket i alle trekanter måler 68 cm. På billeder nr. 3 har jeg klippet den ene side, og på billede nr. 4 har jeg lagt stoffet dobbelt, så det bliver ens i begge sider. Og derefter brugte jeg første trekant til at klippe de andre lige sådan.

Herefter har jeg alle mine stykker klar til syning. Jeg syede en identisk pose til at lægge ind i selve det færdige betræk, så krøyerkuglerne er ekstra sikre. Så kan betrækket også vaskes, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg syede de tre sidestykker sammen først. Herefter samlede jeg de to halvmåner i yderkanterne, men lod et stort stykke være åben til at putte fyldet i.

Så hæftes bundet fast på sidestykkerne med knappenåle, så man er sikker på, at det hele passer. Der var en lille forskel på længden på mit – højst sandsynligt fordi jeg ikke har været grundig nok med at lave sømrummene ens – så jeg rynkede bare lige stoffet et par steder, og så passede det. Ingen ser det, når musikken spiller 😉

Hvis I vil have fat i samme stof som mig, så har jeg købt det online her.

   

18 kommentarer

  • Lise

    Tusind tak for en god og nem opskrift at gå til. Jeg har lavet dem (har lavet 2) i kun et lag, så nu er jeg spændt på hvor længe de holder i den 0. klasse de skal bo i 😊
    Vh Lise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Lise. Tusind tusind tak for din søde tilbagemelding 🙂 Det er bare så dejligt at vide, at min guide kan bruges til noget godt 🙂

      Rigtig dejlig sommer.

      Mange hilsner
      Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Tak for en nem opskrift. Skønt at slippe for selv at regne og resultatet er blevet super godt 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Hvor er jeg glad for, at den kunne bruges 👌🏻👌🏻 Rigtig dejlig pinse

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hej. Er ved at gå i gang med den fine sækkestol, men bliver lidt i tvivl om, hvilken alder den passer til? Er den til babyer eller til småbørn? Jeg skal lave en til min datter på knap 2 år. På forhånd tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Hej Nanna. Her bliver den brugt af både Vilfred på knap to og Vega på 7. Den har en rigtig god størrelse til din pige. Hun vil sagtens kumme bruge den i et par år 🙂

      Held og lykke med projektet. Jeg vil meget gerne se hvis det lykkes.

      Kh signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej! Jeg har tænkt mig at kaste mig ud i dit fine sækkestol-projekt, men stødte så i dag på et spørgsmål eller to. Du skriver at trekanterne skal være 68 i bunden samt at dm på cirkel (sømrum fraregnet) er 65. Det betyder at cirklen har en omkreds på 204 og lægger man de tre trekantsbunde sammen, får man også 204. Men når man syr trekanterne sammen med 1 cm sømrum, så mister man jo 6 cm i omkreds, så trekantstykkernes omkreds måler 198. Er det en fejl eller kan det godt lade sig gøre eller hvordan?
    Og så spekulerede jeg på hvorfor du laver to halvcirkler og ikke bare en cirkel? Er det for at kunne sætte lynlås i?
    Håber du forstår hvad jeg mener.
    Tak fordi du deler den fine DIY.😊
    Mvh. Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Hej Tine

      Jeg forstår til fulde dit spørgsmål. MEN. Det er lidt pinligt det her. Det er nemlig så længe siden, jeg syede den, at jeg ikke kan huske, hvad det rigtige svar er. Det passede sammen, da jeg lavede den. Måske har jeg lavet sømrummet på bunden lidt større, så det har passet. Grunden til, at bunden er lavet som to halvmåner er fordi jeg udnyttede det stykke stof, jeg havde liggende. Der var ikke plads til en hel cirkel 🙂

      Dbh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej!
    Har du brugt en symaskine til dette, eller kan man også håndsy det?
    Mvh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Hej Rikke. Jeg har brugt symaskine til det. Jeg er ikke sikker på, om en håndsyning vil være holdbar nok. Syningerne skal i hvert fald kunne holde til en del belastning, når børnene kaster sig i den osv. 🙂

      Dbh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for en fin guide til at lave sin egen sækkestol.
    Er der nogle krav til det stof man vælger til sækkestolen?
    Tænker i forhold til tykkelse eller lignende. Går ud fra at at det er en fordel hvis stoffet er forholdsvis kraftigt i forhold til at forlænge levetiden mest mulig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Dejligt den kan bruges. Det er selvfølgelig nok mest holdbart ned kraftigt stof. Jeg har godt nok selv brugt helt almindeligt stof, og det holder fint.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine Funch

    Så fin DIY, hvor mange liter krøyerkugler har du anvendt?
    Hilsen Josefine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Jeg har faktisk bare hældt i til jeg syntes det var passende. Men nok ca halvdelen af vores gamle Fatboy, hvor jeg tog dem fra.

      Undskyld jeg ikke kan være til mere hjælp på det punkt.

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie Schilder-Willert

      Het – er ved at gå igang med at sy denne skønne stol, men forstår ikke lige målene – halvcirklen skal den være en diameter på 65 eller (2×34,5 cm) 69 cm?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Hej Julie

      Jeg kan godt se, at det lyder lidt kringlet. Halvcirklerne skal være 34,5 cm. Så bliver diameteren (når det hele er syet sammen) 65 cm, da de fire cm går til sømrum. Altså en cm på begge stykker stof, hvor de bliver syet sammen – både midt på og rundt i cirklen. Giver det mening? Inden det er syet sammen er det hele 69 i diameter, men efter sammensyning bliver det til 65.

      Skriv gerne igen, hvis jeg ikke er klar nok i mælet 😀

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie Schilder-Willert

      Super svar – jeg har lavet dem 69, så det kommer heldigvis til at passe 🙂 mange hilsner og tak for skøn blog! Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Perfekt! Og tusind tak for din søde kommentar. Den varmer 🙂

      Rigtig god aften

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De sidste par dage...