Nye mælkeis fra Sun Lolly

Et sødt trekløver

babyer i marmar copenhagen børnetøjSe lige de tre sammen! Vilfred er i godt selskab lige der i smørhullet mellem de to dejlige piger, som I måske kan genkende fra Plummum og Krittewitt? Vi mødtes nemlig inde i byen i  tirsdags, fordi vi ville et smut ind forbi Starklint PR for at se på lidt af det børnetøj, der kommer til efteråret! Lad mig sige det sådan, at det endte med at der blev brugt mest tid på at fortære en lækker tærte fra lagkagehuset, drikke kaffe og lækker jordbærbrus fra Ebeltoft Gårdbryggeri (hold nu op de var gode!), men vi nåede også at få set på en masse fint tøj, og jeg kan sige så meget, at jeg håber på at være heldig at få fat i noget overtøj fra Popupshop, når den tid kommer. Det var helt afsindigt cool!

Alle børnene var godt nok stået op kl. 5 ,så jeg følte lidt jeg gik rundt i en osteklokke, og jeg var helt færdig, da jeg endelig kom hjem og havde fået hentet F fra skole. Derfor stod aftensmaden også bare på brød, som vi købte med hjem fra bageren og så lidt lækkert pålæg. Jeg fik lavet den lækreste hummus, som satte lidt kulør på smagsoplevelsen.

lækkert brød og hummusI går fik vi sundhedsplejersken på besøg, og eftersom hun også var Vegas sundhedsplejerske, så fik Vega lov at få en hjemmedag, så hun kunne møde hende og være med, når Vilfred skulle vejes. Vores sundhedsplejerske, Helle, kommer altid med stort overskud, og gav sig så fin tid til Vega, som udover at få lov at være med til at måle længden på Vilfred, også fik lov at veje og måle flere af sine dukker i sundhedsplejerskens oldschool stofble-vægt! Vega var vild med hende, og hun mente, at katten var ved at smutte med ud, fordi den syntes at vores sundhedsplejerske var så sød og rar, at den hellere ville med hende hjem.

sød baby dreng

Vores legetæppe er lige nu en juniordyne med pænt betræk. Det fungerer så fint, og så er det nemt at vaske og skifte, hvis der for eksempel kommer gylp på. Dynebetrækket på billedet er fra Ferm Living. Den søde bluse er fra Zara. Legestativet i træ er virkelig godt og har været brugt til alle tre børn. Det koster kun 300 kr. (indeholder affiliatelinks)

sød baby drengVilfred vejer nu 6400 gram og måler 62 cm. Så han er lige præcis, som han skal være. Jeg fik taget Edinburgh-testen og scorede helt fint. Så er det også på plads.

Dagen var en smule hektisk, for når store V er hjemme, så er hun gerne sulten en gang i timen. Så der var ikke mange stille øjeblikke for mig, for hvis ikke jeg skulle amme, skifte ble, eller tumle med lille V, så skulle jeg ud at lave mad til store V. Heldigvis er hun begyndt at kunne lave lidt mad selv, men jeg kunne mærke, at hun havde høje forventninger om, at vi skulle hygge os sammen i køkkenet ved hvert mini-måltid, og det blev blandt andet til et par brombær-banansmoothies. Det ER også hyggeligt at være i køkkenet sammen, meeeen jeg er også lidt mere træt nu, hvor jeg er oppe om natten, så overskuddet er ikke det største. Alligevel prioriterede jeg det, for når man lige er blevet storesøster og ovenikøbet er det mellemste barn, kan man godt føle sig lidt overset, og jeg har lidt på fornemmelsen, at hun har den følelse i øjeblikket. Og det skærer i hjertet!

hjemmelavet smoothie på flaske

   

2 kommentarer

  • Ej, men altså hvor er de lækre! Simpelthen så søde alle tre.

    Nu har jeg jo kun to børn, men jeg er helt med på den med at det er ekstra krævende at have den store hjemme. Fleur forventer nemlig også en helt masse hvis hun har en hjemmedag, og pyyyh, det kan godt trække tænder ud. Man har jo ikke engang et enkelt sekund for sig selv. Men som du siger er det både hyggeligt og nødvendigt ind imellem. Så må man bare hanke op i sig selv og nyde dagen. Det er nemlig det vi mødre kan. <3

    God dag til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Du har ret 🙂 Det er med at hanke op i sig selv, og børnene synes jo som regel at dagen har været super hyggelig i sidste ende, selvom de har brokket sig mange gange i løbet af dagen

      Kram til jer

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye mælkeis fra Sun Lolly