Udsalg med 20-50% på lækkert børnetøj

Livet med en to måneder gammel baby

baby vDet er vist tid til en lille status på familielivet herhjemme. Vilfred er nu to måneder gammel, og som jeg glædeligt delte på Instagram (@copenhagenkiddo), så sov igennem for første gang netop da han fyldte to måneder i torsdags. Man tør næsten ikke skrive det af frygt for at jinxe. Kender I det? Men heldet har været med os siden, og vi håber det holder lidt endnu. Det er utroligt, hvor meget det betyder for mit energiniveau, at jeg kun er oppe at amme en gang om natten fremfor to.

Når jeg kigger på ham og ser hvor fantastisk dejlig han er, kan jeg slet ikke forstå, at vi var i tvivl om, hvorvidt vi skulle have et tredje barn. Selvfølgelig skulle vi det, og jeg kan slet ikke forestille mig vores familie uden. Nu er vi i det, og det kunne ikke være mere naturligt at være en familie på fem. Selvfølgelig er vi begrænsede på nogle ting, og jeg kommer ikke nær så meget ud som før. Men det gør slet ikke noget, når jeg tænker på, hvor heldige vi er.

Børnene er også begyndt at se ham som en naturlig del af familien, og vil for eksempel vildt gerne være den, der skal sidde ved siden af ham i hans Nomi stol, når vi spiser. Så det skiftes de til, hvilket er super dejligt, for så er han underholdt under måltiderne, og vi kan sidde og hygge os og snakke, imens vi spiser.

Efter den obligatoriske følelsesmæssige rutchebanetur  efter fødslen (som jeg altid bliver ekstra hårdt tamt af), er jeg faktisk meget tæt på at være mit gamle jeg. Undtagen om natten, men vi har en regel om, at det der siges om natten er glemt næste dag haha! Og så behøver jeg vidst ikke at sige mere om den sag.

Amningen kører så fint nu, og jeg er begyndt at være klar på at tage afsted selvom jeg ved at der skal ammes på farten. Det kunne jeg slet ikke i starten fordi de hele gjorde så ondt, og jeg lige skulle vænne mig at amme ude i offentligheden igen. Jeg bryder mig bestemt ikke om de kommentarer, man risikerer at få smidt i hovedet, når man ammer sit barn, men indtil videre har jeg ikke hørt noget for det.

Mødregruppen har jeg mødtes med nogle gange, og det er nogle fine piger, og vi hygger os. Derudover har jeg fået bakset en ekstra gruppe på benene sammen med andre skønne Instagram- og blogpiger. Sidst mødtes vi på Christianshavn hos Anne. Signe & jeg nåede lige en dejlig gåtur i de smukke omgivelser med en kaffe i hånden inden vi slog os ned i Annes sofa til lækkert brød og hjemmebagt kage.

Jeg siger det igen – barsel rocks!

christianshavn barnevogne stokke trails cruse orbit baby

I næste uge kommer sundhedsplejersken, og jeg er spændt på hvad målene siger, for Vilfred er så småt begyndt at hoppe i størrelse 68, så jeg kan slet ikke følge med på tøjfronten #stoptiden!

 

   

2 kommentarer

  • Hvor er han dog en køn lille dreng. Og hvor er det dejligt at høre at alt går godt.

    Åhhh hvor kan jeg nikke genkendende til efterfødsels reaktionen. Da jeg fik Oline havde jeg højeset en tude tur eller to, men denne gang ohhh myg god altså. Den var vild. Troede seriøst jeg var ved at blive vanvittig til tider, og så varede den flere dage. Var så lettet da jeg en dag vågnede og jeg kunne mærke at hormon tågerne var lettet og jeg var mit sædvanlige glade jeg.

    Og ja barsels rocks 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak Camilla! Og ja, det er så dejligt, når det hele begynder at lette 😀

      Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udsalg med 20-50% på lækkert børnetøj