Familieaften og samsovning

Sjovt vandparkstema fra Playmobil

playmobil vandparkplaymobil vandparkplaymobilplaymobil photo blog1_zps84nahtno.jpg

Nogle af børnenes bedste minder er fra vores ferier sydpå. Vaskeægte (ofte udskældt) charterferie, hvor de kan pjaske i poolen hver evigt eneste dag, og hvor mor og far er til stede og ikke skal tænke på madlavning og andre praktiske ting.

Faktisk lærer de på en uge i poolen meget mere end de har nogensinde har lært til svømning. Folke lærte at svømme helt selv, da vi var på Tenerife i en uge for et år siden. Børnene ELSKER det, og spørger meget ofte til, hvornår vi skal på ferie til de varme lande igen.

Derfor var jeg hurtig til at sige ja, da Playmobil spurgte, om vi ville teste deres nye serie PLAYMOBIL vandpark.

Der findes otte forskellige pakker i serien, bestående af både store og små pakker. Børnene har blandt andet testet det store svømmebassin med vandrutsjebane, vandparkens legeplads og autocamperen.

Badebassinerne kan selvfølgelig fyldes med vand, og selvom moren her ikke altid synes, det er det fedeste med vandpjaskeriet, synes børnene til gengæld, at det er ultra fedt med den ekstra feature, og i vores testweekend legede de med det i timevis SAMMEN! Og med hensyn til vandpjaskeriet, er det jo ikke værre end, at man kan bruge en transparant pose som underlag.

Der er mange detaljer ved vandparkstemaet, som gør det ekstra fedt. For eksempel små badesandaler, der kan tages af og på, fine badevinger til de små figurer, og klapsammen-stole til campingbordet var nogle af de ting, som børnene var vilde med, fordi de gjorde legen mere realistisk.

Autocamperen er indrettet med senge, køkken og toilet, og det er også super sjovt at udforske den.

På vandparkens legeplads er der en bruser, der kommer vand ud af. Folke forklarer funktionen her på videoen

Alt i alt er det et super sejt tema fra Playmobil, netop fordi det er så velkendt for børnene, der som sagt er de største vandhunde! Jeg tror faktisk, at det er det Playmobil-tema de har syntes bedst om, og det siger ikke så lidt. De har nemlig leget med rigtig meget Playmobil gennem de sidste par år. Temaet henvender sig til børn fra fire år og op, og det forhandles blandt andet her, eller i de større legetøjskæder.


Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg?


Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER.

2 kommentarer

  • Marlene Høj

    Jeg forudser masser af vand på gulvet og et rend frem og tilbage til vandhanen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Haha 🙂 Sådan var det heldigvis ikke her. Lidt vand på gulvet, men de vidste at der ikke måtte hentes nyt vand medmindre det var en voksen. Og vandet holdt i hele testweekenden uden nu påfyldning.

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familieaften og samsovning