H&M Conscious. Ny babykollektion

Budapestrulle. Den bedste og nemmeste sommerkage.

budapestrulleI weekenden nåede vi ud forbi kolonihaven lørdag. Det var ikke for at påbegynde istandsættelsen af huset, men for at holde min fødselsdag. Jeps, jeg fyldte 32 d. 11. juni, så det skulle fejres med familien. Og hvorfor ikke gøre det i vores nye hus med dejlig have, fodboldbane i baghaven og lækker naturlegeplads få meter derfra, hvor børnene selv kunne løbe til og fra?

Vi holdt det ekstremt simpelt, eftersom vi ikke rigtig vidste, hvordan og hvorledes det forholdt sig med køkkenredskaber osv. Så vi købte krydderboller og bagte en budapestrulle. Det er simpelthen en skøn skøn kage, og meget nem at lave. Jeg kunne dog godt have brugt en skarp kniv da jeg skulle hakke 150 g hasselnødder og en halv plade mørk chokolade. Det tog pænt lang tid med en kniv fra noget grillbestik, skal jeg hilse og sige!

Men vi fik set huset og ikke mindst haven nærmere efter i krogene, og det var ret fedt. Jeg glæder mig til til at få skabt hyggelige kroge i haven, selvom det nok først er noget, vi når til næste sommer. Men der er så mange dejlige muligheder for at gøre det hyggeligt.

Vi fandt også ud af, at der inde under det beskidte gulvtæppe er de fineste træplanker, som skal frem i lyset så snart vi har malet vægge og lofter. Indtil da kan gulvtæppet fungere som afdækning! Så river vi det af bagefter.

Jeg bagte som sagt en budapestrulle til gæsterne. Den var virkelig god, og den er ideel til når man skal give kage på arbejdet, da alt det snaskede er rullet ind og dækket til af kagebunden. I får opskriften her:

Opskrift på budapestrulle

Du skal bruge:

Til bunden:

5 æggehvider

2 dl sukker

1 dl mel

150 g hasselnødder

 

Fyld:

2.5 dl fløde

Frugt (Jeg brugte en bakke jordbær)

100 g hakket mørk chokolade + lidt ekstra til pynt.

 

Fremgangsmåde:

Pisk æggehviderne stive

Pisk derefter sukkeret i lidt efter lidt

Hak nødderne fint og bland dem derefter med melet. Den tørre blanding vendes i æggehvidemassen.

Nu skal du beklæde en bageplade med bagepapir. Gnid et tyndt lag smør på og drys med på bagepapiret. Så er kagebunden nemmere at rulle efterfølgende.

Fordel marengsen jævnt ud på bagepapiret. Og bag bunden i 15-20 minutter ved 175 grader, til den er lysebrun. Hold godt øje med den i de sidste minutter. Den skal være lys brun, men pas på den ikke får for meget, da den så bliver svær at rulle.

Når bunden er færdig, tages den ud og vendes med bunden opad på et andet stykke bagepapir. Herefter kan du forsigtigt trække papiret af.

Lad bunden køle af og pisk i mellemtiden fløden til flødeskum og skær frugtfyldet i tynde skiver. Hak chokoladen.

Når bunden er kølet af, kan du smøre flødeskummet ud, lægge frugt på og drysse chokoladen ud. Herefter skal kagen rulles sammen forsigtigt. Det er en god idé at bruge bagepapiret som hjælp.

budapestrulle opskriftbudapestrulle opskriftbudapestrulle opskrift

Når din budapestrulle er klar, kan du pynte den med smeltet chokolade. Det nåede jeg ikke, så jeg dryssede blot lidt hakket chokolade udover.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M Conscious. Ny babykollektion