Budapestrulle. Den bedste og nemmeste sommerkage.

Frost kommer på Netflix og en anbefaling

frost på netflixI løbet af den næste uges tid er der gode nyheder til børnene på Netflix. Heriblandt filmen Frost, som hatr været et tema her på Copenhagen Kiddo adskillige gange. Jeg har nogle børn, der er store fans af filmen, og jeg trillede da også selv en tåre, da jeg så filmen med V. Det skal lige siges at jeg var gravid på det tidspunkt haha!

Men Frost kommer på Netflix d. 29/6, og så er der ellers muliged for at se den igen og igen 🙂

the 100 på netflixThomas og jeg har i øvrigt fundet en ny favoritserie på Netflix, som har betydet, at jeg ikke har fået taget hul på Orange Is The New Black endnu. Ergo er den virkelig god og spændende! Serien hedder The 100, og det skal lige siges, at man skal kunne lide sci-fi genren. Den foregår nemlig 100 år ude i fremtiden, hvor man følger en flok mennesker, som bor ude i rummet fordi Jorden blev ubeboelig knap 100 år tidligere pga. atombomber. I serien sendes 100 unge tilbage til Jorden som et eksperiment for at se, om den er blevet beboelig. Der er nemlig næsten ikke mere ilt på Arken, hvor de bor. Så for at overleve, skal de til Jorden hurtigst muligt. Det er dog fem år tidligere end beregnet, og derfor ved de ikke, om det er muligt at drage tilbage og overleve på Jorden.

Hvad de 100 unge opdager på Jorden er overraskende og helt vildt spændende, da der hele tiden dukker nye spørgsmål op. Der er selvfølgelig også kærlighed ind over, hvilket altid gør sci fi genren mere spiselig for dem, som normalt ikke er tilhængere af genren.

Se den, hvis du er på udkig efter en serie du kan se sammen med kæresten.

stream team– I samarbejde med Netflix. Læs mere her

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Budapestrulle. Den bedste og nemmeste sommerkage.