At være på tomandshånd med børnene

I går var en dag, hvor børnene gik hinanden på klingen ret så mange gange i løbet af dagen. At Vega var stået op kl 4 om morgenen (natten?!) hjalp ikke på humøret, og da vi nåede aftensmadstid, var stemningen ikke just den bedste. Hun faldt til sidst omkuld af træthed, og så gik Folke og jeg en aftentur helt alene, mens Thomas tog baby V og opvasken.
Vi hyggede og fjollede og nød bare at være to. Normalt er vores børn de bedste venner, men der har været lidt jalousi her i ferien, og det er virkelig en udfordring at fordele sol og vind lige. Og som midterbarn, kan man (måske?) føle sig nemt glemt eller uden for. Så vi træder varsomt i disse dage, og en gåtur bare mig og ældste barnet var lige, hvad vi havde brug for. Vi tog en is fra Hjemis-bilen med i hånden, og så drog vi ud for at lure på andres kolonihavehuse for at blive inspireret til vores eget hus og haven. Det var ret hyggeligt, og vi gaggede med kameraet og lod blandt andet som om, vi ejede nogle af de seje biler, vi gik forbi. Vi havde en fest med at tage billeder af os selv foran dem og skrive sms’er til bedsteforældrene om, at vi havde købt ny bil.
Jeg fik også F til at tage et billede af min føromtalte kimono (eller måske mere blazer), så I kan se den. Den er super fin og til en fantastisk pris endda.
Jakke eBay (link her)/ jeans Vero Moda / skjorte Seduce
Åh så lækker den blazer er 🙂 hvordan er den i tørrelsen? Hvad med den andre du bestilte (den vævede og den blomstrede kimono)- hvordan er de, hvis altså de er modtaget?