Babystatus efter seks måneder.

En familie på 5 på få kvadratmeter

kolonihaveVores kolonihavehus er omkring vel lidt over 50 kvadratmeter fordelt på et stort køkken-alrum, et børneværelse på fire kvadratmeter et bryggers og så et badeværelse på omkring 8-10 kvadratmeter. Den prioritering er ikke helt til at forstå, og vores plan er at udtænke en anden løsning i forhold til bryggers og badeværelse. Det giver ikke rigtig nogen mening at vi sover i stuen og stuver tre børn sammen på fire kvadratmeter, når der samtidig er et badeværelse der er mere end dobbelt så stort som børneværelset.

Men for de næste par år, kommer vi nok til at leve med huset som det er, og så handler det om at skabe hyggelige rammer på det plads, vi har. Mange andre familier bruger deres kolonihave som primær bolig fra marts til oktober, men for os kommer det til at være et slags sommerhus, for det der med at kæmpe sig igennem København i myldretiden, så alle børn kan blive afleveret inden kl. 8. Dét kommer ikke til at ske 😉

Men at have en lille oase, som vi kan flygte til, når vi har brug for ro og udendørsliv. Dét er fantastisk. Vi har fået købt en køjeseng med plads til tre børn, så det er en helt optimal løsning til et lille børneværelse. I skal nok få mange billeder, når børneværelset er mere komplet, men indtil da, kan I se et lille glimt af sengen. Vi fandt den på et dealsite, og det tog over 1,5 måned før vi fik den, og da den endelig kom, var der sendt et forkert ben med. Så indtil videre har vi en hovsaløsning, til vi forhåbentlig får sendt et nyt. Det skulle have været her nu, men ikke overraskende er det endnu ikke dukket op.
kolonihaveVi sover i stuen og har valgt en lidt lille dobbeltseng på 140 cm, så den også kan bruges som flydersofa for børnene i løbet af dagen. Det fungerer meget fint. Men det er en af de løsninger, jeg ikke er helt tilfreds med. Vi overvejer at inddrage halvdelen af badeværelset til soveværelse.

Til gengæld  er der så meget udeplads, at vi jo ikke bruger de indendørs rammer så meget, når vejret er godt. Og selvom der er fyldt med ukrudt, og haven endnu er lidt af et vildnis, så skaber vi lidt ekstra hygge med at spise lækker mad derude, spise lidt for mange is og lidt for meget slik, som vi spiser yderst lydløst, når børnene er faldet i søvn. Vi finder sjove ting fra de forrige ejere, som også er med til at give huset lidt identitet. Blandt andet den fine hynde, som passer perfekt til vores lille baggård og et par gamle ketchere i bedste retro-stil.
kolonihavekolonihaveVi har også flyttet vores Nespresso-maskine ud til kolo’en. Det er altså perfekt med en ekstra god kaffe, når man kan sidde og nyde den ved havebordet. Jeg havde til at starte med nogle billige kaffekapsler for at spare penge, men de var altså ikke lige i skabet, så jeg foretrak faktisk Nescafe. Men tidligere på sommeren fik jeg sendt nogle nye bæredygtige kaffekapsler, som jeg kunne afprøve, og dem er jeg altså fan af.  De både smager godt og er 100% bionedbrydelige, så de ikke udgør et miljøproblem, som ellers har været lidt af et issue for mig med de aluminiumskapsler, vi ellers har brugt (læs mere om det her). Kapslerne er fra Peter Larsen, og de er fremstillet af fibre fra sukkerrør. Ved kompostering bliver de til muld på kun fire uger. Så nu kan jeg drikke kaffe fra min Nespresso-maskine med god samvittighed. Jeg har smagt på No. 7, og den er virkelig god og rund i smagen. Så vidt jeg ved kan de købes i Føtex og Bilka, hvilket jo er ret bekvemt. Og ellers kan I også finde dem på Peter Larsens egen hjemmeside.

kolonihave peter larsen bionedbrydelige kaffekapsler nespresso

[Kaffekapslerne er sponsoreret, men holdningerne er så absolut mine egne.]

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babystatus efter seks måneder.