Første skoledag

Indretning af kolonihaven

bambus møbler kurvemøblerDba.dk har givet mig den udfordring at finde unikke, skønne fund til kolonihaven inde på deres site. Der er jo tusindvis af sjove ting, og når først jeg går i gang med søgningen derinde, så tager den ene søgning den anden, fordi jeg liiige kommer i tanke om noget, der også kunne være fedt at eje. Og inden mit endelige indlæg i samarbejde med DBA kommer på, ville jeg lave en lille teaser på, hvad jeg søger på. Og nogle tips til at finde det helt rigtige. Måske nogle af jer kan få gavn af det.

Planen er først og fremmest at finde et spisebord, som passer godt ind ude i kolonihaven. Jeg har fundet nogle stykker, men leder stadig efter det helt rigtige til den rigtige pris. I mellemtiden har jeg fundet en masse skønne ting i bambus. Jeg har tidligere skrevet om min kærlighed til kurvemøbler, og de fleste er lavet i bambus. Da jeg endelig fandt ud af dét, dukkede der en masse meget federe møbler op, end dengang jeg kun søgte på kurvemøbler. Blandt andet er jeg ret vild med de flotte og rustikke babysenge i bambus, som der var flere af derinde, da jeg søgte.

Jeg kunne også godt overveje en kurvesofa i bambus derud til (hvis vi kan få plads til det), og for at følge med i annoncerne, har jeg oprettet en annonceagent, så jeg får besked, så snart der kommer en ny annonce med det valgte søgeord. På den måde kan jeg skynde mig at byde, når de fede ting dukker op. Det kan man gøre i bunden af siden, når man har lavet en søgning. Ret så smart.plankebord brugt slidt

Men det rette spisebord venter stadig og jeg glæder mig til at vise dét og mine andre fund, når jeg finder det rette. Et af mine søgeord i jagten herpå er blandt andet plankebord, hvor der også dukker mange flotte borde og bordplader op. Vi leger lidt med tanken om at finde en gammel stalddør eller lignende og lave et bord ud af den ved at skrue pæne bordben på fra enten IKEA eller Hay.

Har I selv gjort nogle gode køb på dba.dk? Jeg har selv fundet børnetøj og andet børneudstyr, og jeg sælger også derinde til tider. Det er faktisk favoritten til salg af vores brugte ting, fordi jeg finder flest seriøse købere derinde.


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første skoledag