Ekspedition i Østre Anlægs vildnis {efterårsferie}

Vidste du, at du kan beskytte dit ufødte barn mod influenza?

blog1influenzavaccinationen gravid

Efteråret er over os, og lige om lidt banker vinteren på døren. Sammen med vinteren kommer også sæsonen for influenza. Hvis du er gravid og bliver smittet med influenza kan det få alvorlige følger for både dig selv og dit barn. Også selvom du ellers er sund og rask. Sundhedsstyrelsen har spurgt om jeg vil være med til at fortælle jer læsere, om den gratis influenzavaccination, og det vil jeg selvfølgelig. Det er særligt relevant for jer, hvis I er gravide.

I 2. og 3. trimester af din graviditet er du nemlig særligt sårbar overfor infektioner som for eksempel influenza. Komplikationerne hos barnet kan blandt andet være øget risiko for abort eller for tidlig fødsel. For dig selv som gravid kan du få komplikationer i forbindelse med influenza som for eksempel lungebetændelse, fordi dit immunforsvar og kredsløb i forvejen er på overarbejde i forbindelse med graviditeten.

Udover at beskytte dig selv og dit foster ved at blive vaccineret under din graviditet, så beskytter du faktisk også dit barn efter fødslen, fordi det vil være beskyttet af dine antistoffer.

Nu har jeg selv været gravid tre gange, og tilbuddet om influenzavaccination var der ikke under mine to første graviditeter. Tredje gang fik jeg ikke tilbuddet hos min læge, og med to store børn, en alvorlig ulykke i familien og eksamensræs, fik jeg ikke selv tænkt over, at jeg kunne blive vaccineret.

Men egentlig kræver det jo kun et hurtigt besøg hos lægen, og det kan gøres i forbindelse med et af de lægebesøg, der allerede er planlagt i graviditeten. Så det er ikke særligt tidskrævende, det kræver blot at du er bevidst om tilbuddet og husker det.

Influenzavaccination er gratis til gravide fra 1. oktober til slutningen af februar, og det er umiddelbart bedst at blive vaccineret så tidligt i sæsonen som muligt. Så selvom din læge ikke tilbyder dig vaccinen, så kan du altid ringe og bede om den.

Den gratis influenzavaccination tilbydes i øvrigt også personer over 65 år, personer med kroniske sygdomme og overvægtige. Og rent faktisk kan influenzavaccinen redde 500 mennesker årligt i Danmark.

I kan læse meget mere om influenzavaccinationen her, hvis der er noget I er i tvivl om, og I kan også følge løbende med i influenzasituationen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekspedition i Østre Anlægs vildnis {efterårsferie}