Små glimt fra et børneværelse uden vindue

Opskrift på gammeldags æblekage

opskrift gammeldags æblekageLige siden vi var ude at plukke æbler, har jeg haft planer om at lave en gammeldags æblekage. Det lovede jeg nemlig F, da vi var afsted. Det er jo egentlig ret simpelt at lave, og det smager helt vild godt, synes jeg.

Her har jeg anrettet den gammeldags æblekage i portionsglas, fordi jeg vidste at det ville falde i børnenes smag. Det gør den lige det ekstra lækker og indbydende. Jeg lavede faktisk æblemosen dagen i forvejen og stillede det på køl. Det kan sagtens holde sig nogle dage. Og jeg lavede det derfor igen to dage senere, da vi fik gæster.

Opskrift på gammeldags æblekage:

Til æblemosen:

  • Ca 800 g æbler
  • Ca 1,5 dl vand
  • 100 g sukker
  • 2 tsk vaniliesukker

Til den lækre crunch:

  • 2 spsk smør
  • 250 g makroner
  • 120 g rasp
  • 25 g sukker

Derudover 2,5 dl piskefløde

Fremgangsmåde:

  • Skræl æblerne og skær dem i tern.
  • Kog dem i en gryde sammen med vand, sukker og vaniljesukker indtil de nemt kan moses med en gaffel.
  • Smag til, om du synes grøden er sød nok. Lad herefter mosen afkøle.
  • Smelt smøret på en pande og tilsæt raspen og sukkeret. Rist det, til det er gyldent. Lad herefter køle ned.
  • Knus makronerne og bland dem med raspblandingen.
  • Pisk fløden

Om du laver den gammeldags æblekage portionsanrettet i glas eller om du laver det i en skål er helt op til dig. Du skal bare lave lag bestående æblemos, crunch og fløde og gentage til du synes, det er passende.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små glimt fra et børneværelse uden vindue