Lyserød fødselsdag

Børnepasning, mere fødselsdag og andre ting

Den her kurv er pakket med 30 slikposer. Heldigvis havde jeg i eftermiddags Vega som verdens bedste hjælper til at pakke dem. I morgen står den nemlig på endnu en børnefødselsdag. November og december er nogle travle måneder i vores lille hjem fordi vores egne to store begge har fødselsdag, og det medfører altså lige fire fester i rap. Men alt andet end slikposer har vi købt os fra sammen med to andre familier, så det er lige til at klare. Vi holder det i øvrigt i Prismen på Amager, og jeg skal nok vende tilbage og fortælle, om det har været en succes. Måske er der andre Københavnerforældre blandt jer læsere, som heller ikke har plads til en hel klasse i jeres lejlighed?baby drengUgen har i øvrigt stået på besøg hos forskellige børnepassere, og i dag lykkedes det endelig at få en underskrevet kontrakt hos en meget sød børnepasser. Hun bor desværre ikke her på Islands Brygge, men til gengæld virker hun meget sød og omsorgsfuld, og det er helt klart det vigtigste. Så vi har altså nu et sted at få passet baby V, indtil vi om lang tid får en vuggestueplads.

Jeg er startet op på arbejde, og det kører egentlig derudaf. Ridning gik bedre i denne uge (læs om mit kiksede førstehåndsindtryk her). Jeg havde fundet røjserne frem, så jeg var klar til at vade i det dybeste mudder.

Vi fik dog en ny hest den her gang, og jeg måtte virkelig prøve at ligge min angst for de pænt store dyr til side. Jeg er en tumpe til at gå med den hest, hvilket nok også gjorde, at jeg til sidst fik besked på bare at tage trækketorvet af og lade Vega ride på egen hånd. Gisp! Men ærligt talt – det klarede hun uden besvær. Det var vist bare det, hun havde ventet på. Hun travede afsted på hesten op og ned ad små stier og langs de smukke huse, der er derude. Det var ret fantastisk at se, at hun nu pludselig er så stor og selvstændig. Der går ikke længe før hun selv kan spænde gjorden og stigbøjlerne. Det var jeg alligevel heller ikke var så ferm til, hvilket resulterede i, at Vega var ved at glide af hesten i trav, mens jeg løb uvidende rundt oppe ved hestens hoved og trak den afsted. Jaja.. man skal vel lige lære det. Om kort tid har jeg sikkert også hestetække!

I dag har jeg været i Brønshøj for at besøge denne søde dame og se hendes gigantiske og virkelig charmerende nyindkøbte hus. Hvis I har lyst til at følge med i projekt “sæt hus i stand”, så skal I altså kigge forbi derovre. Jer der allerede kender Signe ved, at hun tager de smukkeste billeder. Og hvis I ikke kender hende, så gør jer selv den tjeneste at kigge forbi. Jeg ved i hvert fald, at jeg glæder mig til at følge med i hele processen med at få sat det store gamle hus i stand. Jeg er sikker på, at resultatet bliver fantastisk!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyserød fødselsdag