Dressing for the occasion - not!

PLAYMOBIL rummission – Leg dig ind i astronauternes verden

Playmobil rummission legetøjblog1

Elsker dine børn også alt, hvad der har med rummet at gøre? Astronauter, raketter og rumforskere er i hvert fald et hit herhjemme for tiden. Det er ikke blevet mindre interessant efter, at den danske astronaut Andreas Mogensen var på mission i rummet som den første dansker nogensinde. Det har børnene både talt om i skolen og herhjemme.

På skolebiblioteket var der nærmest rift om bøger med planeter og astronauter, for det var selvfølgelig lige netop de bøger, som var populære. Lidt ligesom studiebøger, som altid er udlånt, når man mest mangler dem!

Vi har også dyrket Planetariet flere gange indenfor det sidste år, og især F er meget betaget af de spændende og ikke mindst smukke film, vi har set derinde.

Derfor er det også et oplagt tidspunkt at PLAYMOBIL rummission tema lander i legetøjsbutikkerne landet over. Ikke nok med, at det er et emne, som er i børnenes univers netop nu, så har vi også julen lige om hjørnet, så det er jo den oplagte julegaveidé!

Om PLAYMOBIL rummission

Playmobil rummission legetøjPlaymobil rummission legetøjPlaymobil rummission legetøjI Playmobils nye tema om rummet, er der tre forskellige pakker. Den store pakke hvor du får rumraketten med opsendelsesplatformen, hvor alt udstyret er i tip top til at sende raketten ud i rummet. Derudover er der den mellemste pakke, hvor du får et rumfartøj med to rum og en masse lys-effekter og den helt lille pakke, hvor du får en satellit med meteorlaser, som skal hjælpe astronauterne med at fuldføre deres rummission. Den kan nemlig tilintetgøre de faretruende objekter, de møder i rummet.

Vi har testet PLAYMOBIL Rummission ved at lade børnene bygge sættet og selvfølgelig efterfølgende lege med det. Selve byggeprocessen gav Vega hurtigt op på. Hun blev pludselig umådeligt træt. Og sulten 😉

Folke var til gengæld helt på, og meget fanget af det hele. Men for at få bygget det hele, krævede det stadig en voksen til at hjælpe. Han er ellers ret ferm til at bygge, men her ville det nok lige kræve et ekstra år på bagen, hvis man skal klare det 100% selv. De små pakker, kunne han næsten selv, men den store pakke med rumraketten og opsendelsesplatformen krævede en del hjælp.

Efter det var bygget er der blevet leget helt tosset med det. Vi vågnede en morgen (kl 6) ved at der var fuld gang i rollespillet som astronauter og rumforskere inde i stuen. I Vegas lege er der også altid en form for drama og gerne lidt kærlighed, så der blev talt med STORE ord derinde, og fløjet ruuuundt i stuen med selve rumfartøjet, som jo skulle på mission. Og pga kærlighedsaspektet var der også nogle (for mig) helt malpacerede dialoger 😉

Astronauterne kommunikerede godt og grundigt med rumforskerne, som var tilbage på opsendelsesplatformen. Der er både telefon og computer, som de kan kommunikere igennem, og det skal jeg da love for, at der blev. Der er de sejeste lyseffekter på både raket og rumfartøjet, og så er der lydeffekter, når rakketten skal launches. Det er nogle super fede detaljer, som børnene går meget op i. For eksempel kan man på en lille kontakt tænde lyset i kabinen, så astronauten kan se derinde i mørket.

Playmobil rummission legetøjPlaymobil rummission legetøjplaymobil rummission legetøjSå en lille opsummering: Børn under ni år skal have hjælp fra en voksen til at samle det hele 100% I min bog er det et plus, for det er faktisk nogle ret hyggelige stunder vi har, når vi samler legetøj. Men måske kan det være et irritationsmoment for nogen – fx min mor – som ikke interesserer sig for at bygge.

Efter legetøjet er bygget, indbyder det til mange timers leg. Mange gange kan man som forældre opleve, at når legetøjet er samlet, så mister det sin lege-værdi, og så er det ligesom overstået på ret kort tid. Men det har bestemt ikke været tilfældet med PLAYMOBIL rummission, netop fordi det er et tema, som interesserer børnene lige for tiden. Det er faktisk et plus med alt PLAYMOBILs legetøj, synes jeg. Det er ikke som sådan fantasiverdener som intet har med virkeligheden at gøre. Alle temaer tager udgangspunkt i situationer fra det virkelige liv, som børn kan relatere til. Og det kan faktisk være ret sjovt nogle gange, når der skal leges med det.

I forbindelse med rummissions-temaet har PLAYMOBIL og Planetariet indgået et samarbejde, hvor PLAYMOBIL har sat et legeområde op inde i deres lokaler, med alle de nye Rummissionsprodukter. Udover alt legetøjet, kan man også møde en stor PLAYMOBIL astronaut, og blive klogere på rummets mange fascinerende facts. Så det kunne være et oplagt udflugtsmål, hvis I skal finde på noget sjovt at lave sammen med børnene en dag. Så kan I også prøve legetøjet af og se, om det er noget der skal på ønskesedlen til jul.

playmobil rummission legetøj

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dressing for the occasion - not!