Billige fund fra Kina {Aliexpress}

Projekt pæn hud {rosacea} #1

Det her indlæg er lidt anderledes end det, der plejer at fylde på bloggen. Ikke et ord om børnetøj eller -udstyr. Nej et indlæg om mig og min hud. Jeg ved, at der sidder rigtig mange udover mig, der som voksne stadig døjer med hudproblemer i ansigtet. Derfor håber jeg, at mit projekt kan komme nogle af jer til gavn.

Der er ikke så mange personlige indlæg herinde om børnene længere. De er blevet så store, at det føles forkert at beskrive dem og deres liv i detaljer her. Det er nu heller ikke det, som nogensinde har fyldt herinde. Der kommer stadig til at være en masse om vores oplevelser som familie. Lige som der plejer. Men så længe det skal handle om mig, kan vi godt gå lidt i detaljer. Og i dag kommer det altså til at handle om min hud, og derudover tænker jeg, at der skal til at være lidt flere mor-livs-relaterede blogindlæg herinde. Det håber jeg I kan li’?

Jeg har haft problemer med min hud, siden jeg var barn. Først med børneeksem og masser af hormonsalve – senere med ansigtseksem og adskillige antibiotika-kure i teenageårene. Som 20 årig fik jeg voldsom akne, da jeg stoppede med p-piller, og måtte på en ekstrem skrap kur (Isotretinoin), som betød månedlige blodprøver for at tjekke, at min lever ikke tog skade og samtidig er der nogle ret voldsomme bivirkninger. Til gengæld var det effektivt og (for mig) det hele værd! I kan læse mere om det her, hvis I selv lider af voldsom akne eller rosacea.

Udover det så har jeg altid haft tendens til rødme. Altså da jeg var teenager skulle min chef blot sige hej til mig, og så rødmede jeg voldsomt. Hvis jeg skulle sige noget foran klassen i gymnasiet rødmede jeg også, hvilket medførte kommentarer, som gjorde at jeg blev nervøs for at deltage aktivt i nogle timer. Med andre ord – det gav et kæmpe hak i selvværdet. Den dag i dag ligner jeg stadig en tomat i hovedet, når jeg skal rejse mig og sige noget foran andre. Det er yderst ubehageligt!

Efter min anden graviditet blev ansigtsrødmen voldsom og var der konstant på kinder og i panden. Jeg fik en masse urenheder, og endte hos hudlægen med at få diagnosen”Rosacea” (som jeg også nævnte i dette indlæg). Rosacea er en hudlidelse, der er en kronisk betændelse i huden, som altså medfører rødmen og urenheder. Dengang fik jeg det dæmpet med antibiotika og creme, men da jeg blev gravid for tredje gang, blussede det vildt op, og denne omgang har det altså stået på i 1,5 år uden forbedring. Min hud er så tynd og skrøbelig, at den går i stykker meget nemt. Det begrænser mig, og jeg går sjældent ud af døren uden at dække det til med mineralpudder!

12343011_10153087045401548_1222158861_oDerfor sætter jeg nu alt ind for at komme det til livs. Finacea-cremen, som i sin tid hjalp efter anden graviditet, har ikke længere effekt. Så prøver jeg nu dels med håndkøbsprodukter, jeg er blevet anbefalet og dels en lille ændring af mine kostvaner.

For at komme min rosacea til liv, starter jeg i første omgang med at:

  1. Skære mælken på min morgenmad væk. Nu står den på havregrød hver morgen. Når jeg er herhjemme bruger jeg soyamælk med vanilie i kaffen. Men når jeg er ude, tager jeg hvad der er.  Jeg er i øvrigt laktoseintolerant, så jeg har længe drukket laktosefri mælk herhjemme, men der kan stadig være andet indhold i mælken, som trigger rosacea.
  2. Jeg har købt en hel hudplejeserie til rosacea. Den består af tre produkter som faktisk har en okay pris. Jeg kom af med 419 kr. inklusiv fragt. Der er tre produkter – en rens, en dagcreme og en natcreme. Jeg har hørt rigtig god om produkterne fra andre med rosacea. Jeg har lovet mig selv at rense både morgen og aften. Selvom jeg er træt! Så må jeg rense, lige når ungerne er lagt i seng.
  3. En gang i mellem smører jeg i øvrigt ansigtet i kokosolie og dupper det forsigtigt efter med en fugtig opvredet klud. Det har gjort min hud mindre skrøbelig og tilføjet noget fugt, hvilket den virkelig havde brug for. Normalt siger man, at personer med rosacea skal undgå olie-holdige produkter. Men mange har faktisk gavn af behandlingen med kokosolie. Det skader ikke at prøve. Hvis din hud ikke kan lide det, så kan du bruge kokosolien til at lave sund hjemmelavet müsli eller dadelkugler 😉

produkter mod rosaceaJeg får i øvrigt rigtig meget ud af at være med i rosacea-gruppen på Facebook. Folk er super hjælpsomme ved spørgsmål, og det er altid fedt at høre andres erfaringer med produkter, før man selv køber sig fattig.

Mine næste skridt er at indtage mælkesyrebakterier og nogle kosttilskud for huden, som jeg har modtaget til test. Det vil jeg skrive om i nogle andre indlæg.

Jeg vender tilbage, når jeg er kommet i gang med produkterne mod Rosacea. Kryds fingre for, at jeg er lidt mindre rød næste gang. Og skriv endelig i kommentarfeltet, hvis I har spørgsmål eller gode råd. Andre der læser med kan helt sikkert bruge det!

produkter mod rosacea^^mit rosacea-face^

 

   

8 kommentarer

  • […] klør ikke så meget, og huden føles meget mere fugtet og ikke så skrøbelig, som jeg skrev om her. Og jeg har trods alt kun brugt dem i lidt over en uge, så de skal også lige have tid til at […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] omkring “Projekt pæn hud”. Det her indlæg kommer både med en opfølgning på de produkter mod rosacea jeg skrev om her og derudover om mælkesyrebakterier, som er det seneste skyts, jeg har bragt ind i kampen mod den […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Signe
    Jeg er ked af din situation.
    Du skal prøve, at begynde at spise 1-2 spsk flydende omega 3 fiskeolie fra Nordic naturals.
    Det en inflammation dæmpende og det er inflammation, der er i din hud.
    Zink og Multi B er også gode 🙂
    Held og lykke med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • copenhagenkiddo

      Hej Rikke

      Mange tak for din kommentar. Jeg spiser allerede multi B. Er nemlig vegetar, så jeg har svært ved at få alle b-vitaminerne uden. Jeg er faktisk netop startet op på Imedeen One, hvor der både er fiskeolie og zink i. Jeg håber det har en effekt. Det skal jeg tage i tre måneder. Men hvis det ikke har, så må jeg have fat i den fiskeolie du nævner 🙂

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for dit indlæg. Det lyder bare så bekendt! Jeg har haft næsten samme forløb. Det er underkendt hvor meget en hudsygdom betyder for psyken. Jeg bliver også stadig nemt tomatrød i knolden, her i 30’erne. Men det sker jo heldigvis også af og til for folk uden rosacea.
    Jeg er glad for Eucerin Ultrasensitive.
    Pøj pøj med projekt pæn hud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • copenhagenkiddo

      Tusind tak for din kommentar Tine! Og ja det sker også for mange andre 😀 Det ser bare ekstra voldsomt ud, når man rød i forvejen, ikke 😉
      Og tal for tip om Eucering. Er det en almindelig dagcreme?

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Honning i ansigtet giver også en god fugt.. må sige vores forløb er meget end.. er selv laktoseintolerant. . Og har været på isotretinoin i 7 mdr.. med mange bivirkninger. . Har lige opdaget at Jeg også har fået nedsat hørelse af den møg medicin.. ret trist.. Men det virkede på mig så må indrømme at det har været det hele værd.. knækkede tænder, opkastninger, lænden og muskelsmerter osv osv. Og nu hørelse. . Pøj pøj med det.. vil sige laser fjernede min rødmen.. så pt kan man ikke se jeg er ramt af Rosacea. Kun når jeg er ude i kulden.. så titter rødmen frem lidt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • copenhagenkiddo

      Åh ja, jeg har godt fuldt dit forløb inde på Facebookgruppen. Det er helt utroligt, hvad den medicin har gjort for dig. Men det er samtidig nogle voldsomme bivirkninger. Men når det bliver så slemt, at det går så voldsomt udover humøret og lysten til at være social, så kan det, som du selv siger, være det hele værd.

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billige fund fra Kina {Aliexpress}