"Far, der er rødt!" Forældre med børn i trafikken

Projekt pæn hud {rosacea} #2

makeup uden bismuth og micaDet er ved at være tid til en update på mit “projekt pæn hud”. Jeg har nu brugt produkterne fra Pharmaceris mod rosacea i lidt over en uge. Rødmen har ikke ændret sig synligt. Jeg har dog haft en dag, hvor jeg gik ud uden dækkende make-up, hvilket er et stort skridt. Men ellers har huden de andre dage været præget af lige så stor rødme.

Til gengæld er der kommet en slags ro på, så ansigtet klør ikke så meget, og huden føles meget mere fugtet og ikke så skrøbelig, som jeg skrev om her. Og jeg har trods alt kun brugt dem i lidt over en uge, så de skal også lige have tid til at komme til deres ret.

Jeg har heller ikke mærket resultaterne af mit (moderate) mælkestop. Men for at være helt ærlig, så har jeg indtaget rigtig meget juleguf, så det kan sagtens være årsagen!

Make-up – opstart med nyt mærke uden Bismuth og Mica

Udover plejeprodukter og kostomlægning, har jeg også kigget på min make-up. Jeg har søgt efter et make-up produkt, som ikke indeholder de to stoffer Bismuth og Mica. Jeg har kunnet læse mig frem til, at rigtig mange reagerer på de to stoffer, som desværre er i Young Bloods mineral-make-up, som jeg har brugt gennem flere år. Nogle kan sagtens tåle stofferne, men hos mange andre trigger Bismuth (og til dels Mica) både knopper, bumser og rødmen. Så min plan er at undgå disse fremover.

make up uden bismuth og mica rosaceaJeg har fundet et andet produkt end Young Blood, som både er prisvenligt, og som ikke indeholder de ting. Det er fra det britiske mærke Lily Lolo, som har specialiseret sig i mineralsk make-up. Jeg har netop modtaget en mineral-foundation, som jeg har købt. Jeg er meget spændt på at se, om den fungerer og om min hud reagerer på den. Prisen var i hvert fald noget rarere end Young Bloods, så jeg håber den kan leve op til forventningerne. I så fald er der en del penge at spare fremover. En bøtte koster omkring 150 kr. Hvis du vil prøve nogle andre farver for at se, hvilken der passer bedst til din hud, kan du bestille små bøtter med farveprøver til ca. 15 kr.

Med en dårlig billedvalitet, har jeg prøvet at vise, hvordan det ser ud med og uden den nye mineralfoundation fra Lily Lolo. Den har ikke fået lov at smelte helt ind i huden på billedet, men umiddelbart dækker den det værste rødme, men ujævnhederne vil nok altid være synlige.

rosacea make up

   

5 kommentarer

  • Desuden får jeg jævnlig laser behandling af mine kinder, hvor har mange karsprængninger, som er kommet efter nogle voldsomme udbrud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej og glædelig jul

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • copenhagenkiddo

      Det tager jeg også. Jeg venter spændt på, om der viser sig et godt resultat. Og i næste måned skal jeg til et uddybende arrangement om netop mælkesyrebakterier, så det bliver spændende.

      Godt nytår,

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Hvor er jeg glad for, at du skriver dette oplæg. Er selv i samme (røvsyge) båd! Du må meget gerne lave en update, når du har været igang med ‘projekt pæn hud’ lidt længere.
    Har selv lige bestilt La Posay Roche’s hudplejeserie til rosacea (Rosalic) plus deres creme med mælkesyrebakterier i. Hold op, jeg håber, at det hjælper! Det føles SÅ hæmmende med den dumme hud! Jeg har også været til en biopat, som anbefalede NDS, Omega 3, hørfrøolie og olivenbladsekstrakt. Jeg ved ikke, om det er noget, du allerede har, men jeg bilder mig selv ind, at det har hjulpet (efter et par dage).
    ‘God’ arbejdslyst med projektet og god jul 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • copenhagenkiddo

      Tusind tak for din kommentar. Hvor er det bare øv, at vi skal trækkes med sådan en åndssvag hud!
      Og tak for tips! Det må jeg i gang med, når jeg er færdig med de piller jeg tager nu, og hvis de ikke hjælper.

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Far, der er rødt!" Forældre med børn i trafikken