Dit sunde barn - sådan! og Derma babyprodukter

Dagen i går blev noget så hyggelig. Jeg hentede Vilfred så snart han var vågnet fra lur, og så trillede vi en lang tur i klapvognen langs kajen på Christianshavn og Islands brygge, alt imens vi sludrede derudaf. Så tog jeg ham med på legeplads. Det gik op for mig, at det ikke rigtig var noget vi havde dyrket, så hvad bedre end at gøre det på hans 1 års fødselsdag?

Han startede med en tur i babygyngen, og han var ovenud lykkelig imens. Og sjovere endnu, så det ud som om han allerede havde fanget teknikken. Det var virkelig virkelig cute. Må man sige det om sit eget barn?

Bagefter kom turen til sandkassen, som var et endnu større hit. Eller han sagde ikke så meget, men blev ganske ulykkelig, da vi skulle videre.

Hjemme blev han forkælet med endnu en gave. Hans dagplejemor havde købt legetøj til ham. Er det ikke sødt? Det hyggede vi os med, og så endte han faktisk med at falde i søvn før aftensmaden. Så det var en lidt flad fornemmelse at spise fødselsdagsmiddag uden hovedpersonen.

Dagen i dag står på spændende kursus i Dansk Journalistforbund omkring reglerne på de sociale medier. Dét glæder jeg mig til, og det er jo yderst relevant i kølvandet på Forbrugerombudsmandens nye “gode råd” til bloggere. Bagefter har jeg cafe-date med hende her, og så skal jeg hjem og læse.

Torsdag eftermiddag er altid godt pakket, fordi F går til basket og V til gymnastik. Heldigvis har jeg en god snakke-makker mens drengene spiller, så jeg er altid på basketholdet 😉

Jeg håber I får en dejlig dag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dit sunde barn - sådan! og Derma babyprodukter