Sommerbaby coming up!

Ændrede planer

indretning soveværelse photo 12746470_10153218966011548_1547874818_n_zpstknnpphp.jpg

Jeg håber I kunne lide mit 10-fact-om-mig-agtige indslag forleden? Jeg kan selv godt lide at få nogle personlige og lidt skæve detaljer fra de bloggere, jeg følger med hos.

Som skrevet skulle jeg til workshop hele weekenden, hvor jeg skulle lære at kode i JavaScript, som er den kode, der gør websider dynamiske/ineraktive. Altså det som ikke er tekst og billeder. Så hvis du vil noget lidt sjovere med dit website, så er det ret fedt at kunne.

Jeg mødte op lørdag, og det var super velorganiseret, men jeg fik desværre plads bagerst og havde både svært ved at se og høre (!) Så jeg besluttede søndag, at jeg ville blive hjemme, så jeg kunne blive forberedt til næste uges forelæsning, og så tage online kurser i JavaScript i stedet for. Det passer bedre til mit temperament at kunne sidde med det i hænderne samtidig med, at jeg lærer. I stedet for at sidde og lytte, og så prøve sig frem. Der bliver jeg lidt for rastløs 😉

Så i dag fik jeg læst, hvilket passer mig fremragende, for så kan jeg med god samvittighed tage på spændende kursus i reglerne på de sociale medier på torsdag, som ellers er min læsedag.
 photo 12781970_10153218966261548_1371387929_n_zpsdcr6epjh.jpg photo 12769528_10153218966081548_1564491540_n_zpsoqfkw3zs.jpg

Den uventede fridag betød også, at vi fik samlet op på løse ender i hjemmet. Vi fik hængt billeder og hylder op som har stået på gulvet og ventet i månedsvis. Og så fik jeg rykket lidt rundt i soveværelset. Så det var ret skønt! Min kaktus fik en fin plads på sengehylden, og den skyder så fin op. Da jeg fik den af min mor for nylig, var den stort set død af at stå udendørs i lang tid. Men efter den er kommet ind, er der skudt to fine ekstra kaktus-ører op, som jeg vil omplante. Jeg har fundet en fin guide til det HER.

Den kommende uge står på studiejob, 1 års fødselsdag, føromtalte kursus, studie og hjemmekodning. Jeg håber I går en dejlig uge i møde!

3 kommentarer

  • Christine matz

    Bliver simpelthen nødt til at spørge. Hvor er den fine hylde fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • copenhagenkiddo

      Hej Christine

      Den er faktisk fra Netto. Ja det skulle man ikke tro. Men vi fandt den i sommers. Måske kommer de igen på et tidspunkt. De havde en hel serie i den stil 🙂

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine matz

      Tak for svaret 🙂 netto overrasker tit!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerbaby coming up!