Plantesnak og den kommende weekend

Så blev det endelig weekend, og i dag er dagen, hvor vi vender bilen mod Bauhaus for at købe ind til den store guldmedalje! Åh det lyder så utroligt voksent, og jeg ved slet ikke hvor den lyst til at dyrke have er kommet fra.
Jeg har allerede taget lidt hul på spiring derhjemme, hvor jeg både har plantet tomatfrø og basilikum.
I går var jeg til kiropraktor for anden gang, og da hun ligger lige ved siden af Fields, måtte jeg en tur derover. Jeg fik både købt en skøn skjorte til Vilfred i Zara, en pæn kjole til mig selv i Envii og små spirebakker + frø i Tiger.
Den pink bakke kostede en flad 10’er og to pakker frø kostede det samme. Nu står bakken i min vindueskarm, hvor jeg spændt venter på, at der dukker små spirer op. Der var masser af frø til overs, som skal plates ude i kolonihaven.
De fine træskilte skal bruges til mine højbede, som skal laves af sorte pallerammer. Jeg glæder mig til at vise jer det, når det står klar.
Jeg har fundet ud af, at der går cykelsti hele vejen ud til Fields, og det er den hyggeligste, mest stressfri tur. Og så er det skønt at få klemt noget motion ind i min kalender, for helt ærligt – det får jeg ikke dyrket meget af lige for tiden.
Et tip til dig, hvis du også vil gro dine egne grøntsager og krydderurter
Gennem en facebookgruppe jeg er med i, fandt jeg ud af, at du helt gratis kan hente vækstmuld på de Københavnske genbrugsstationer. Så jeg sendte Thomas afsted i går eftermiddags. Han kom hjem med en hel masse.
På hjemmesiden skriver de:
VækstMuld er velegnet som alternativ til muldjord i de fleste typer anlægsopgaver. Tilskuddet gør jorden så næringsrig, at du først behøver at gøde igen et par år efter, du har brugt VækstMuld.
Du kan bruge VækstMuld til:
- Udplantning
- Højbede
- Blomsterkrukker
- Altankasser
I kan læse mere om det her.
Jeg satser (måske naivt) på, at mine bede bliver en kæmpe succes, og at vi kan gå og nipse lækre grøntsager og bær og bruge masser af friske krydderurter hele sommeren.
Nu vil jeg sige farvel igen. F skal til børnefødselsdag på Cirkusmuseet i Hvidovre, så vi kører alle med i bilen, så vi kan skynde os videre mod projekt køkkenhave, når han er afleveret til fødselsdagen.
Havetips fra jer
Jeg fik ikke mange tips fra jer til køkkenhave og planteri, sidst jeg spurgte. Jeg ved ikke, om det er fordi, I ikke har interessen i lige netop det, eller om det bare er for besværligt at kommentere? Men jeg savner nu engang jeres kommentarer. Det gør det hele lidt sjovere med jeres kommentarer, og der kommer desværre ikke så mange af dem længere. Måske fordi størstedelen af jer læser med fra mobilen?
Tusinde tak for svar Signe 🙂
Så er Crusi’en købt og klar til afhentning midt i maj. Jeg håber vi bliver glade for den.
Lige et ekstra spørgsmål: Købte I en ekstra madras til vognen? Der medfølger jo en tynd madras, som ifølge Stokke, er tilstrækkelig til de små babyer – men synes godt nok den virker tynd.
Fortsat rigtig god påske.
Mvh. Anne