Vores overdækkede (og mega hyggelige) terrasse

Cykelløb i ladcykel og familiehygge i solen

{INDEHOLDER REKLAME}pandora tour

Som jeg sidder og vil skrive det her indlæg, tænker jeg over, at bloggen stort set altid er enormt positiv. Jeg deler sjældent de negative og tunge sider af vores liv, og det kan måske virke mærkeligt på dig som læser, at det hele altid virker sukkersødt. Men jeg har ikke lyst til at dvæle ved det negative, og derfor deler jeg mest de gode ting fra vores hverdag herinde.

Det er især en overvejelse jeg gør mig i forhold til børnene, som skal have lov at have et privatliv. Jeg har ikke lyst til at de fortæller vidt og bredt om perioder, hvor jeg har sagt en masse åndssvage ting, råbt for højt og været en shitty mor. Ligesom jeg heller ikke deler små detaljer om, hvordan de reagerer på stort og småt herhjemme. Det er for grænseoverskridende i min optik. Og måske er du som læser ligeglad, men jeg fik lyst til at nævne det, fordi jeg for nylig blev mødt af spørgsmålet, Er alt så lyserødt i virkeligheden, som det ser ud på bloggen? Og nej, det er det bestemt ikke. Men jeg lader det positive i livet fylde frem for det negative, fordi det giver mig meget bedre energi. the pandora tour kassecykelløbOg med det sagt, vil jeg skrive om den mest fantastiske dag, vi længe har haft. Vega og jeg startede ud med kassecykelløb igennem København i pimpet ladcykel. Det var umådeligt hyggeligt, og jeg håber sådan, at det kan blive en begivenhed, der kommer til at foregå hvert år. Stemningen var fantastisk, og man gav plads til hinanden på selve turen.

Det handlede nemlig ikke om at komme først, men om at hygge sig og udvise god team-spirit. Vi følte os alle en anelse kendte, som vi kørte rundt i Københavns gader. De japanske turister var nemlig yderst begejstrede for det her kassecykelløbs-fænomen og vinkede og knipsede løs med deres kamera. Og vi vinkede frejdigt tilbage, velvidende at vi havner på en masse feriebilleder rundt omkring i japanske hjem! Hold nu op, det er komisk!kids ootd børnetøj bundgaard

^^Dagens outfit bestod af den fineste sommerkjole fra Zara og et par sølvsandaler fra Bundgaard^^

the pandora tour

^^Vega er i fuld sving med at sætte små stjerne på hjulene, så vores cykel bliver fin^^

the pandora tour

^^Et styk glad pige. Klar til at blive kørt rundt i Københavns gader af sin mor^^

the pandora tour

^^Den fine sommerkjole bagfra. Den har det skønneste snit^^

Efter løbet, som var en smule hård for ballemusklerne, spiste vi frokost på Østre Anlæg. Og så gik vi hjem og hentede resten af familien og drog på gå-tur rundt på Islands Brygge. Vi købte is og satte os på legepladsen, hvor børnene legede en times tid. Så besluttede vi os for at købe mad udefra. Mens vi slentrede ned af de solbeskinnede gader her på Bryggen blev vi enige om at tage ud at spise i stedet. Almas havde ledige udendørsborde, så vi slog os ned der. Vega var i det gode hjørne og gik selv ind og bestilte til os, alt imens vi nød solen udendørs. Det var ret så sødt, hvis du spørger mig!

gnocchi cafe alma

Jeg fik himmelsk Gnocchi med masser af grønt og en dejlig kraftig smag! Dem må jeg snart smage igen. Børnene fik en børneburger med et smart koncept. Det var kun bøffen der allerede var lagt i bollen. Resten af indholdet lå pænt anrettet på tallerknen, så man selv kunne vælge, hvad der skulle i. Vega var lykkelig for at kunne bygge sin egen burger og dermed undlade salaten og de syltede agurker!

Et et par timer senere begav vi os hjem, fik lagt børnene i seng. Og minsandten, om jeg så ikke fik massage til et helt afsnit af Grey’s Anatomy. I anledning af, at det jo var Mors Dag. Kan man andet end at føle sig helt enormt heldig over sin dejlige familie efter sådan en dag?

Jeg håber du har nydt dagen ligeså meget som mig!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores overdækkede (og mega hyggelige) terrasse