Fin fredag og au revoir

Postkort fra Kroatien #1

{Indeholder reklame}ferie i smukke kroatien

Endelig er vi kommet til Kroatien. En tur jeg har glædet mig til de sidste par måneder. Vi ankom tæt på midnat i lørdags til det fineste hotel i Split. Vi ramte sengen med det samme og vågnede op søndag til en overdådig morgenmad, inden vi skulle på guidet tur kl. 9. Det blev et kort visit, men hotellet virkede så luksuriøst, at jeg må tilbage en gang sammen med familien. Eller måske på kærestetur!

Søndagens tur gik først til The Old Town a.k.a. paladset i Split. Det var virkelig smukt og ret fantastisk, at de har inddraget paladset i det moderne liv, så der er lavet lejligheder, hvor helt almindelige mennesker bor. På den måde er der stadig liv i det gamle palads, i stedet for at det kun er en turistattraktion. Den gamle by er et mix af venetiansk og romersk arkitektur, og der er både brede passager og smalle stræder. Generelt bare virkelig smukt og charmerende og bygget i smukt lyst sten. Det hele blev bygget på 10 år, hvilket slet ikke er til at forstå!

Processed with VSCO with a5 presetProcessed with VSCO with a5 presetProcessed with VSCO with a5 presetklapa kroatienProcessed with VSCO with a5 presetProcessed with VSCO with a5 presetsplit old town

I den gamle by i Split var der masser af små fine spisesteder, og et lille kig ind i indbyggernes små terrasser og haver. Meget idyllisk og billedskønt. Kroatiens indbyggere bruger i følge vores guide, Emilia, sang til alle lejligheder. Det er simpelthen måden de udtrykker deres følelser,  og sang er generelt bare en stor del af deres kommunikation. Derfor skulle vi også se de unge herrer på billedet herunder give et par numre af den kroatiske musik, Klapa, hvor der synges a capella. Meget smukt

Processed with VSCO with a5 preset

Efter et par timer kørte vi på en smuk tur videre til Krka National Park, hvor vi indtog frokost med udsigten over de smukkeste vandfald og søer, hvor der i øvrigt også er mulighed for at bade.

krka vandfaldkrka vandfaldkrka vandfald Efter denne smukke tur skulle vi videre til den gamle by Trogir, hvor vi tog en hurtig rundtur og smagte en af byens små delikatesser – en rafioli. En lille halvmåne af mørdej med marcipanlignende fyld. Den lille kage må siges at være obligatorisk at smage, hvis du kommer til Trogir. Her skulle den smage allerbedst 😉Processed with VSCO with a5 presetProcessed with VSCO with a5 presetProcessed with VSCO with a5 preset

Efter en lang dag, hvor vi var mættet på oplevelser kørte vi til kystbyen Markarska, hvor vi blev indlogeret i en fin lejlighed og derefter gik ud og fik lækker aftensmad på restauranten Di Vino. Men mere om det en af dagene. Det er nemlig en restaurant, der fortjener en anbefaling!

Lisbeth har selvfølgelig selfiestangen med på tur, og den fik vi også testet foran de fine vandfald. Det må være slutningen på dagens postkort. Kl er 1 om natten, og vi skal tidligt op og videre til Dubrovnik og efterfølgende Montenegro i morgen. Så vi har en lang dag foran os. Ha’ det godt så længe!

Sommerhilsner fra Makarska, Kroatien.

Hvis I vil se Kroatierne synge Klapa, så se også med her

{Vi er inviteret på pressetur af Apollo, og indlægget er derfor markeret som reklame.}

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fin fredag og au revoir