Postkort fra Kroatien #2

Tilbage hos familien

playmobil børnJeg kom hjem i fredags til en tom lejlighed. Avs, det var hårdt. Jeg havde virkelig glædet mig til at komme hjem og give børnene en godnatkrammer og en lille gave hver. Men bedsteforældrene var kørt med dem, og deres far var taget på den årlige skovtur med arbejdet.

Så jeg gik en tur ned i kiosken og købte en kæmpe pose bland-selv-slik, og så spiste jeg det til aftensmad, imens jeg så serier på Netflix.

Børnene kom hjem næste formiddag, og der blevet krammet. Meget. Så pakkede vi taskerne og kørte til kolonihaven. Græsset nåede os til knæene, der var fine markblomster overalt og mine højbede var i fuldt flor. Man kunne godt se, at vi ikke havde været der i et stykke tidkolonihave majs og tomater

^^Majs- og tomatplanterne trives heldigvis stadig efter lang tids fravær^^

Thomas skyndte sig at få slået græsset, og jeg fik vandet hele haven godt igennem. Så pakkede vi strandtasken med madpakker, solcreme og masser af vand og kørte mod Vallensbæk strand. F har en vanvittig reaktion på græspollen. Selvom Thomas’ allergi er slem, så er det fuldstændig hjerteskærende at se, hvordan det påvirker F. Vi overdoserede faktisk med antihistamin, men det var på ingen måde nok. Så lige nu er vi i tænkeboks omkring hvad, vi skal gøre. Vi talte med vores læge om vaccinen allerede sidste år, men hun mente ikke, at det var en god ide. Men på den anden side, så skal der findes en løsning, for han kan slet ikke være i sig selv!vallensbæk havn

Heldigvis hjalp det med frisk luft på stranden, hvor vi stort set var i vandet under hele besøget. Vandet var faktisk varmere end i Kroatien og Montenegro. Ret skønt! Og Vallensbæk strand er helt perfekt at bade ved, når man har børn med. Omgivelserne er fine, for der er nemlig lystbådehavn lige ved siden af og en isbod – vigtigt!

Vi fik masser af salat til aftensmaden, for min lettuce var vokset helt vildt. Sidst jeg var derude, var det bitte små spirer, men nu var der salat til MANGE dage, hvilket vi har nydt godt af. Følelsen af at spise sin egen hjemmedyrkede mad, er ret fantastisk!

Processed with VSCO with a5 preset

Søndagen stod på fin hestefest med Playmobil, som lancerede deres nye Pony Farm tema. Vi var så heldige at feslighederne foregik lige i vores baghave. Faktisk på den anden side af vejen, ved rideklubben på Amager Fælled. Der var kager, frisk frugt, saftevand, heste og selvfølgelig masser af legetøj. Vi skulle have været afsted alle fem, men på grund af det høje pollental, måtte de andre kapitulere, så det blev en ren pigetur. Og Vega var glad for at ride igen. Hun har stået på ventelisten til rideklubben i et lille års tid, og der er vist lange udsigter endnu, desværre.IMG_2624playmobil ponyfarm tema  rideklubben amager fælledfrugt til skovturplaymobil legetøjamager fælled skovtur

I dag er jeg hjemme med en syg yngstemand, og de næste 14 dage står den på eksamen. Det er svært, og jeg er hele tiden lidt tæt på at give op. Men jeg har fået en livline på onsdag, som kan hjælpe mig videre. Og så håber jeg at jeg kan arbejde videre med det. Jeg holder dog lige en pause fra eksamensræset på lørdag, hvor jeg har fødselsdag. Det bliver vist en beskeden en af slagsen i år. Men det er egentlig også meget rart.

Såååeeh, hvis I ikke ser så meget til mig herinde, ved i hvorfor 🙂

2 kommentarer

  • signe

    Hvis I kun har prøvet antihistamin, så vil jeg i stedet foreslå en kombi af avamys næsespray (steroid, som er vigtigt bruges fast hver dag i pollensæsonen), antihistamin øjendråber og antihistamin-tablet: aerius:-) mvh En børnelæge

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Signe.

      Vi fik øjendråber til ham i dag, men jeg har netop opdaget, at det er mod grøn stær. Jeg tror de har udskrevet nogle forkerte. Jeg vil se, om jeg kan få dem til at udskrive det, du foreslår.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postkort fra Kroatien #2