Når man mangler plads og roder overalt

Vores sommerferieplaner inkl. tøffetid

ferie tøffetidVi er så heldige, at vi i år har fire ugers sommerferie sammen. Det giver jo mulighed for store udlandsrejser, men det er nu ikke noget vi har i sinde. Vi bliver i Danmark hele sommeren, og det passer mig fint. Vi kommer til at være en hel masse i kolonihaven, hvor Thomas prøver at få lavet et ekstra værelse, så vi slipper for at tysse på hinanden i stuen om aftenen for ikke at vække lillebror.

Og så skal vi faktisk kun have storebror sammen med os halvdelen af tiden. Han er nemlig så heldig, at han skal en masse spændende ting. Blandt andet skal han til Timm Vladimirs børnekøkken hver dag i vores første ferieuge. Noget han glæder sig usandsynligt meget til. Jeg tror næsten, jeg glæder mig endnu mere og har høje forventninger til hans kommende evner indenfor madlavning 😉 Eller i hvert fald håber jeg, at det bliver en lærerig og udviklende uge for ham, og at han måske kommer hjem med en større interesse for, hvad vi spiser, og hvor det kommer fra. Og så synes jeg egentlig, det er ret modigt, sådan at tilbringe 5 dage med folk han slet ikke kender.

Udover det, så skal han også på idrætskoloni i fem dage med en masse børn fra Københavns Kommune. To af drengene går i hans klasse, hvilket nok er meget rart, når man skal være væk hjemmefra så længe.

Vi skal også en uge til Fyn og besøge min forældre, og der håber jeg lidt på, at vi når en tur til Legoland. Det er nærmest blevet en tradition med en årlig tur.

Men generelt skal vi bare hygge – uden for mange planer hver dag. Jeg fandt en seddel i dag, da jeg ryddede op, som handlede om, hvor vigtigt det er at have tøffetid. Det er nemlig noget alle i familien – særligt børnene – trænger til, når man har en travl hverdag. Tøffetid er, når man bare er sammen uden de helt store planer, men slapper af og tager tingene i helt roligt tempo. Og dét skal vi i de to uger, vi har sammen alle fem. Og det glæder jeg mig til. Der skal spilles kort, hoppes i trampolin, passes have og så skal vi sikkert et par ture til stranden og spise is. Hvis vi når det. Jeg er fan!

Hvad skal I mon lave?

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man mangler plads og roder overalt